Fransk-tysk forsvarsudspil presser Danmark

Danmark kan for alvor være ved at komme i klemme i EU takket være de fire forbehold. Ikke mindst når det gælder samarbejde om en europæisk forsvarsdimension. Onsdag afleverede Frankrig og Tyskland et fælles oplæg til det såkaldte EU-konvent med forslag om en egentlig fælles sikkerheds- og forsvarsunion. De to landes regeringer går i det fælles oplæg betydeligt længere end den hidtidige idé om at oprette en fælles udrykningsstyrke på 60.000 mand, der primært skulle påtage sig fredsbevarende operationer. Her tales der om en »integreret kommandostruktur« og et »europæisk våbenagentur«. Videre skal man ifølge oplægget indføre fælles militære træningsprogrammer og en fælles strategisk doktrin. Kerne vil gå selv Det mest opsigtsvækkende - og for Danmark foruroligende - er, at Frankrig og Tyskland ønsker at gå i gang med planerne, selv om andre EU-lande modsætter sig tankerne. En kerne af EU-lande, der tilslutter sig planen, skulle så have lov at etablere deres eget militære korps med opbakning fra EU's institutioner i et såkaldt 'udvidet samarbejde', hvor enkelte lande tager fat på et område, hvis de andre ikke vil være med. Her skal tingene afgøres ved flertalsafgørelse, så enkelte lande ikke kan nedlægge veto. Kort sagt, et EU i to eller flere hastigheder på forsvarsområdet. »Vi ønsker større fleksibilitet, så lande, der ønsker at samarbejde om disse ideer, kan gøre det. I en fremtidig union med 25 medlemslande kan man ikke lade de langsomme bestemme tempoet«, siger en talsmand for det tyske udenrigsministerium i en pressemeddelelse. En højtstående tysk diplomat siger til Politiken, at integrationen i EU går hastigere frem, end man måske rigtigt erkender i Danmark. Han mener også, at det vil og må komme til at gælde forsvars- og sikkerhedspolitikken fremover. Bosnien lurer Striden om det fælles EU- forsvars fremtidige opgaver kom også frem for nylig, da man ikke kunne blive enige om at lade EU overtage kommandoen med den lille fredsstyrke på 700 mand, der er udstationeret i Makedonien, styret af NATO og under tysk kommando. Den blev indsat sidste år for at forhindre sammenstød mellem det albanske mindretal og de makedonske styrker, mens en fredsaftale blev sat i værk. Nu er planen, at EU overtager kommandoen til næste sommer. En større udfordring lurer om hjørnet, nemlig fredsstyrken SFOR i Bosnien, der i øjeblikket er på 17.000 mand og med dansk deltagelse på 350 mand. Den er ledet af NATO, selv om mange andre lande også bidrager med forskellige enheder. Det store spørgsmål er, hvor længe USA vil bibeholde sit troppekontingent. Det er allerede skåret ned til under 2.000 mand. I amerikansk optik er Balkan et område, der hører til i den europæiske 'baghave'. Det bliver ikke mindre udtalt, efterhånden som det politiske og militære fokus nu er rettet mod Irak, lyder vurderingerne fra diplomater i den bosniske hovedstad Sarajevo. Helveg: Fogh er bange Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har tidligere sagt til Politiken, at Danmark godt kan have en aktiv udenrigspolitik trods vore forbehold. Hans vurdering var da, at der først skal tages endelig stilling til alle disse udspil på en regeringskonference, og at man så i 2004 må se på ændringerne i EU's struktur og afholde en folkeafstemning baseret på den viden, man så har. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) mener, at statsministeren tøver, fordi han ikke ønsker en konfrontation med sit støtteparti, Dansk Folkeparti.