Få et nyt ansigt fra en afdød

At få transplanteret et helt nyt ansigt er ikke længere en fantasi fra en fremtidsroman. Det kan blive medicinsk virkelighed inden for et års tid, for snart et det ikke længere den medicinske teknik, der er en forhindring, men derimod etiske forbehold. Det siger den britiske plastikkirurg Peter Butler, som både arbejder på Royal Free Hospital i London og Massachusetts General Hospital i Boston, USA. Peter Butler forklarer til BBC radio, at ansigtstransplantationerne kan ske på flere måder: at man transplanterer ansigtshud med fedtvæv og blodårer. At man også transplanterer ansigtsmuskler og nerver. Eller de mest omfattende transplantationer, der også omfatter knogler fra donoren. I øjeblikket repareres en patient, der har fået ansigtet ødelagt ved en ulykke eller ved sygdom, med hud fra andre steder på sin egen krop. Men denne hud er ikke nær så fleksibel som ansigtshud og danner derfor et maskelignende ansigt, som hæmmer naturlige udtryk. Problemet er, at patientens krop vil afstøde væv fra en donor. Samme problem opstår ved transplantationer af nyre, lever eller hjerte. Det bliver behandlet med medicin, der kan have bivirkninger og som kan fremme risikoen for kræft. Denne medicin er et nødvendigt onde og betragtes som en acceptabel risiko for at redde livet for en patient. Succesforsøg med grise Men nu forskes der i en teknik på Transplant Research Biology Center i Massachusetts, som gør det muligt at få kroppen til at acceptere transplanterede dele uden at skulle bruge medicin. Forsøg på grise har været succesfulde. Forsøg på mennesker starter i det nye år. »Hvis det bliver klinisk muligt inden for det næste års tid, vil det give os store muligheder for at begynder transplantationer af ansigter«, siger Peter Butler til BBC. Han har forsket i transplantationer og vævsdannelse i otte år, og han var medlem af det amerikanske forskerteam, som fik et menneskeligt øre til at vokse på ryggen af en mus. Peter Butler mener, at børn kan blive den første gruppe, som vil nyde godt af den nye teknik »Jeg er blevet fortalt, at børn først begynder at genkende sig selv, når de er mellem fem og seks år. Derfor kan børn med ansigtsskader blive de første, denne teknik skal bruges på«, siger Peter Butler. Trods de etiske problemer ser patienter med defekte ansigter frem til de nye muligheder. Christine Piff startede organisationen Lets Face It efter at være blevet ramt af en sjælden form for kræft i ansigtet for 25 år siden. Hun afviser, at en ansigtstransplantation vil betyde, at patienten skal leve videre med en afdøds ansigt. Meget mere end et ansigt »Der er mange ansigtsløse mennesker, jeg har selv kun et halvt ansigt. Men vi er så meget mere end blot et ansigt. Man overtager jo ikke den andens personlighed. Man er stadig sig selv«, siger Christine Piff og tilføjer: »Når man kan donere andre af kroppens organer, hvorfor så ikke ansigtet? Det kan jeg ikke se, der er noget galt i«. Men netop donation af brugbare ansigter er et andet springende punkt i Peter Butlers projekt. Han har spurgt læger, sygeplejesker og almindelige mennesker, også folk, som har fået udført plastisk kirurgi, og næsten alle har sagt nej. Et af problemerne er, at hud og andet væv, der skal bruges til transplantation, skal tages inden for 24 timer efter dødens indtræden. Det kollidere ifølge bedemænd med, at de pårørende ofte vil se den afdødes ansigt inden begravelse eller bisættelse. Dermed er der en række etiske problemer på både donorsiden og patientensiden, som skal løses i takt med de medicinske fremskridt.