Bulgarien og Rumænien er bagest i køen til EU

Bulgarien og Rumænien gør sig håb om at komme ind i EU i næste udvidelsesrunde 2007. Men de har langt igen. I Bulgarien er gennemsnitslønnen for en håndværker eller lærer ikke engang en tiendedel af en dansk arbejdsløshedsunderstøttelse. I Rumænien er levestandarden stadig lavere end under den sidste kommunistiske diktator Nikolae Ceausescu, da der var mangel på mad og kun strøm få timer om dagen. »Gennemsnitsindkomst er slet ikke et optagelseskriterium«, som den bulgarske EU-minister Meglena Kouneva skynder sig at svare. Det har hun helt ret i, men det er håbet om bedre levestandard, der ligger bag ønsket i både den bulgarske og rumænske befolknings ønske om at komme i EU. Fremskridt i Bulgarien Verdensbanken taler i en ny rapport om »imponerende økonomiske fremskridt i Bulgarien«, og Den Internationale Valutafonds lokale chef, den finske økonom Piritta Sorsa, er optimistisk: »De har styr på makroøkonomien, og væksten ser ud til at være stabil«. Bulgarien havde i 2001 en gennemsnitsindkomst på 1.560 dollar (cirka 11.560 kr). Økonomerne regner med en vækst i bruttonationalproduktet på fem procent om året de næste fire år. Den vil føles lidt større, fordi befolkningen skrumper med cirka 0,7 procent på årsbasis. Rumænien, hvor indkomsten 2001 lå på 1.695 eller cirka 12.500 kr., havde 2001 en vækst på 5,3 procent i bruttonationalproduktet, og regner med at nå fire i år og næste år. Landets største akutte økonomiske problem er inflationen, som var 54 procent i 1999 og ender lidt under 20 i år. Men stemningen og de politiske magtforhold er så forskellige i de to lande i Europas glemte hjørne, at Rumænien kan få svært ved at opfylde EUs betingelser inden 2007. Rumænien gør langsomemre fremskridt Et analysehold under det rumænske finansministerium konkluderede i et anfald af selverkendelse for 14 dage siden, at Rumænien gør langsommere fremskridt mod EU end Bulgarien. Det drejer sig først og fremmest om, at Bulgarien er kommet langt med priva-tiseringen og med at omdanne den centralstyrede statslige økonomi til en markedsøkonomi. I Sofia er der vilje til reformer. Det politiske mantra lyder fra alle partier: »For første gang har vi.«. Dernæst drejer det sig om, at Rumænien regeres af reformkommunister, der har svært ved at bekæmpe reflekserne. For eksempel ynder de at regere ved hjælp af dekreter i stedet for parlamentsbeslutninger. Så selv om der nu er lys i lamperne og mad på markederne, er der langt til det, manden på gaden også her kalder »et normalt samfund«.