Tjetjenerne skal træffe et svært valg

Tjetjenerne skal i dag stemme om en ny forfatning, der binder deres republik til Rusland og kun tilsteder dem yderst begrænset autonomi. Folkeafstemningen skal bane vej for valg af parlament og præsident i Tjetjenien om et halvt års tid. Således håber Moskva at kunne opbygge politiske strukturer, der kan virke legitime i omverdenens, russernes og måske endda i tjetjenernes øjne og derigennem bringe fred til den krigshærgede republik. Men valget er på ingen måde frit, vurderer politiske analytikere og menneskerettighedsorganisationer. På trods af de godt 80.000 russiske soldater i Tjetjenien er landet langtfra stabilt og sikkert. Områderne syd for Grosnij er for eksempel endnu fjendeland for de russiske tropper, med daglige sammenstød, tab og overgreb på civilbefolkningen. Ingen uafhængig overvågning Moskva har forhindret uafhængig international overvågning af folkeafstemningen. OSCE's observatører blev ved årsskiftet smidt ud af Tjetjenien og har kun en minimission på fem mand i landet. Normalt ville man have behov for mindst 200 observatører med fri adgang i rigelig tid før afstemningen, vurderer Jens-Hagen Eschenbäcker fra OSCE i Warszawa, der dog ikke vil kommentere på, om valget bliver fair. Gik i protest Det ville Europarådets særlige udsending i Tjetjenienspørgsmålet, Lord Judd, til gengæld godt. Han gik for nylig af i protest mod, at Europarådets parlamentarikere ikke fordømte, at Putin nægtede at udsætte afstemningsdatoen. Også den russiske menneskerettighedsorganisation, Memorial, har frarådet en folkeafstemning, mens der endnu er krigslignende tilstande i landet. Samtidig er der stor tvivl om antallet af de registrerede vælgere. Tvivl om antal vælgere Sijaudin Abdulasimov fra Tjetjeniens centrale valgkomite sætter over for Politiken tallet til 540.000 »indtil videre«, men påpeger, at man stadig er i gang med at lave valglister. Kritikernes tvivl skyldes, at man ved efterårets store folketælling i Rusland opgav antallet af indbyggere i Tjetjenien til over en million mennesker. Det er flere end før flygtningestrømmene fra de to Tjetjenien-krige, og derfor er tallet højst tvivlsomt. Skeptikerne mener, at Moskva med folketællingen har skaffet sig ekstra hundrede tusinde stemmer, som de selv kan sætte krydset for, hvis det skulle blive nødvendigt. Samtidig befinder der sig ifølge Dansk Flygtningehjælp 106.000 tjetjenske flygtninge - russerne siger 65.000 - i naborepublikken Ingusetien. De kan kun stemme, hvis de formår at krydse grænsen, passere de russiske vagtposter og finde en afstemningsboks. Dertil kommer 23.000 russiske soldater, der ifølge den russiske forfatning har ret til at stemme, fordi de er permanent stationerede i republikken. Udtrykker de folkets vilje, spørger kritikerne. Skal legitimere Tjetjenienpolitik Nu er formålet med folkeafstemningen heller ikke at afspejle folkets vilje, men sikre legitimitet til Moskvas Tjetjenienpolitik. Således ønsker Putin med afstemningen at underminere legitimiteten hos eksilpræsident Aslan Maskhadovs, der i 1997 - under den nuværende forfatning - blev valgt ved et internationalt anerkendt valg, som også Rusland accepterede i sin tid, inden man ombestemte sig og stemplede Maskhadov som terrorist. Og så ønsker Putin forud for Dumavalget i december og præsidentvalget i april næste år i det mindste på papiret at få ordnede forhold i Tjetjenien. »Hvis man tager mængden af militære stridskræfter i regionen med i betragtning, så kan afstemningen ikke være fair. Som jeg forstår en folkeafstemning, så er det meningen, at den skal komme efter en fredsstiftende politisk proces«, siger den prisbelønnede russiske journalist, Anna Politkovskaja, der er en af Ruslands få uafhængige stemmer i Tjetjenienspørgsmålet. Mindre skepsis Andrej Sjakharov, vicepræsident fra Fonden for parlamentarisme i Rusland, er knap så skeptisk. »Det er trods alt bedre at forsøge at løse problemerne i Tjetjenien via stemmeboksen end med geværer og tanks«, siger han og tilføjer, at »problemet med Tjetjenien er, at det er en førmoderne kultur, hvor man ikke er i stand til at klare sine statsaffærer på egen hånd«. Så er det godt, tjetjenerne har Moskva.