Blix beskylder Pentagon for smædekampagne

Blix i sit kontor i FN-bygningen i New York. - Foto: AP
Blix i sit kontor i FN-bygningen i New York. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den afgående chef for FN's våbeninspektører, Hans Blix, lægger i et interview med den britiske avis The Guardian diplomatisk sprogbrug på hylden og skyder med skarpt mod blandt andet det amerikanske forsvarsministerium, som han beskylder for at stå bag en smædekampagne mod ham. Bastarder spreder rygter Blix siger direkte, at "bagvaskere" i Washington har prøvet at miskreditere ham. »Der er bastarder, som spreder rygter og - selvfølgelig - har plantet grimme historier i medierne. Men det har ikke bekymret mig«, siger den 74-årige svenske diplomat. SOm han udtrykte det i interviewet: »Det føles som et myggestik om aftenen, og næste morgen, så irriterer det«. Han siger også, at den amerikanske regering i slutspillet op mod Irak-krigen prøvede at få våbeninspektørerne til at være mere fordømmende i deres rapporter for at påvirke stemningen i FN's Sikkerhedsråd, hvor især Frankrig, Tyskland og Rusland var modstandere af en krig. FNs våbeninspektører undersøgte mere end 200 lokaliteter i løbet af tre og en halv måned, men det lykkede ikke at finde et eneste masseødelæggelsesvåben. Åbent spørgsmål Over for FNs Sikkerhedsråd måtte Blix fremlægge en rapport, som gjortde det til et åben spørgsmål, om Irak var i besiddelse af de forbudte våben. Efter det besluttede USA og Storbritannien alligevel at stå i spidsen for et militært angreb på Saddam Hussein og hans styre. Den tidligere svenske udenrigsminister træder om tre uger tilbage som chef for FN's våbeninspektører UNMOVIC, som han har stået i spidsen for siden marts 2000.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her