Somalias børn trækker læsset

I et forsøg på at overleve i verdens officielt tredjefattigste land har somaliere siden 1980'erne sendt uledsagede børn til Nordamerika og Europa, så de kunne få en uddannelse og sikre familien et økonomisk brohoved i Vesten. Høj pris for børnene Økonomisk har det sikret landet indtægter på over fem milliarder kroner om året, sendt hjem fra somaliere i eksil. Men børnene betaler en høj pris, når de - ofte under en falsk identitet - skal håndtere både den fremmede kultur og voksne somalieres mere konservative normer. For nogle familier har svaret været 'kulturel genopdragelse' i Somalia. Andre forsøger at vende permanent hjem i takt med, at freden har bredt sig i dele af landet. Men for børnene er det ofte endnu sværere at vende hjem end at rejse ud. »Det er ikke godt at tage et barn fra Europa til Afrika. Hvis du sætter en haletudse på land, før den er blevet til en frø, vil den dø omgående. Det er det samme at tage et barn direkte herned. De skal introduceres gradvist«, siger Ismail Mohamed Abdi, der er projektmedarbejder hos Red Barnet i den selvudråbte republik Somaliland. 'Rehabilitere de hjemvendte En gruppe hjemvendte somaliere har åbnet en særlig international skole med 90 elever i Somalilands hovedstad Hargeisa i et forsøg på at »rehabilitere« de unge, som rektor Osman Aden beskriver sin opgave. »De er vant til et frit socialt liv. Her er de bundet af regler. Når jeg siger til dem: I kan ikke bare sådan tale til pigerne, siger de: Hvad mener du?«. Og hvis de forsøger at kysse dem? »Det er fuldstændigt uhørt i vores kultur«. Osman Aden mener, at en kostskole er vejen frem. »Vi har brug for et sted, hvor vi kan skabe et miljø midt imellem de to verdener. De kommer tilbage fra et liv med biografer og millioner af tv-kanaler til et hus uden elektricitet og til mennesker, de ikke rigtigt kan tale med«, siger han. Gense mennesker og miljø Red Barnet i Danmark og de øvrige skandinaviske lande sender i denne måned 30 unge somaliske flygtninge til Hargeisa i tre måneder. De fleste kom oprindeligt herop som uledsagede børn. »Vi vil give dem en chance for at gense de mennesker og det miljø, de kommer fra, så de bliver mere parate til at træffe nogle vigtige afgørelser om deres fremtid«, siger programchef Niels Hjortdal. »For nogle af dem vil det svare til at komme fra himlen til helvede«, siger Ismail Mohamed Abdi i Hargeisa. Han tvivler på, at mange af de 30 vælger en fremtid i Somaliland. Men turen kan have en anden værdi: »Mange unge spilder deres mulighed for en uddannelse der (i Europa) ved at fjolle rundt. Ved at komme herned indser de, hvad de bliver tilbudt deroppe. Det kan måske få dem til at ændre deres indstilling«.