Indien og Kina forsoner sig

Verdens to mest folkerige lande indledte mandag et nyt kapitel i deres hidtil spændte forbindelser. Den indiske ministerpræsident Atal Behari Vajpayees statsbesøg i Kina kan oven i købet blive begyndelsen på enden på en over 30 år gammel grænsestrid. Ni aftaler undervejs Indledningsvis skal de to parter underskrive ni aftaler, der hver på sin måde er tillidsskabende. En af disse aftaler går ud på at tage hul på grænsekonflikten på en langt mere aktiv måde end årelange, langtrukne forhandlinger. Ifølge kinesiske iagttagere har de to parters synspunkter i grænsespørgsmålet nærmet sig hinanden. Konflikten førte til en åben grænsekrig i 1962, og siden da har kontakten været præget af mistro. Kina har derimod haft nære forbindelser til Pakistan, som Indien også ligger i konflikt med. Den indiske regering anklager Kina for at bidrage til det pakistanske atomvåbenprogram og udviklingen af missiler, hvilket Kina nægter. Samtidig stod Indien det tidligere Sovjetunionen og dermed Rusland nær, hvilket for sin del øgede mistroen. Nylige fjender Kina blev sidst i 1990'erne officielt udnævnt til den største trussel mod Indiens sikkerhed med henvisning til landets kernevåben, missilprogram og troppekoncentrationer langs den lange grænse. Siden da er omverdenen forandret. Kina er blevet mere optaget af spørgsmålet om den internationale terrorisme og ser en risiko for aktioner i den vestlige del af landet, der bebos af muslimske befolkningsgrupper. Balance i forholdet Derfor forsøger den kinesiske regering at gøre sit forhold til det muslimske Pakistan og det hinduistiske Indien mere afbalanceret. Samtidig har Indien udviklet sine egne kernevåben og i stigende grad løsrevet sig fra Rusland og skabt bedre forbindelser til USA. En yderligere faktor er, at både Kina og Indien - verdens største ulande - prioriterer økonomisk udvikling og søger at stabilisere deres grænser. Selv når det gælder spørgsmålet om Tibet, der længe har været et irritationsmoment, er situationen ændret. Dalai Lama modtaget Den landflygtige tibetanske leder Dalai Lama har siden 1959 haft sit hovedkvarter i det nordlige Indien, og Kina har anklaget ham for at drive separatistisk virksomhed derfra. Gode forbindelser med et land ved vor sydøstlige grænse, som forsøger at etablere sig som en verdensmagt, vil skabe et gunstigt klima for at beskytte Kinas økonomiske og sociale udvikling Men den kinesiske ledelse har nu to gange taget imod Dalai Lamas repræsentanter og understreger, at man ønsker fortsatte kontakter, formentlig for at forsøge at stabilisere situationen i grænseområdet. Vajpayees besøg i Kina er det første af en indisk regeringschef i ti år. Terror hovedtema Spørgsmålet om terrorismen var et af hovedpunkterne under hans samtale i går med den kinesiske ministerpræsident, Wen Jiabao. Den indiske leder luftede ved denne lejlighed sin utilfredshed med, at Pakistan tillader terrorister at operere fra Kashmir, som han sagde. Et tegn på at begge lande søger en 'anden normalisering' - den første var i 1950'erne inden grænsekonflikten - er at Vajpayee har en meget stor delegation af erhvervsledere med sig. De søger opgaver inden for softwaresektoren, landbruget og bioteknologien. En af de nyeste aftaler drejer sig om, at Kina skal give bistand til infrastrukturprojekter i Indien for 500 millioner USA-dollar (3,2 milliarder kr.). »Gode forbindelser med et land ved vor sydøstlige grænse, som forsøger at etablere sig som en verdensmagt, vil skabe et gunstigt klima for at beskytte Kinas økonomiske og sociale udvikling«, skriver det halvofficielle nyhedsbureau China News Service.