Rumsfeld kommer for at give Europa tæsk

Der er lagt op til endnu en uge med slet skjult gensidig mistro mellem Washington og Bruxelles, når USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld mandag kommer til Europa, fulgt af udenrigsminister Colin Powell på fredag. I lørdags kom det frem under mødet i Napoli, at de tre europæiske stormagter Tyskland, Storbritannien og Frankrig er tæt på et kompromis om unionens militære udvikling. Udvandede planer Kompromiset skulle blandt andet indeholde stærkt udvandede planer om en militær planlægningsenhed for EU, som skal være langt mindre end oprindeligt foreslået og kun kan bruges med tilladelse fra NATO. I weekenden gjorde udenrigsministrene fra de 15 nuværende og de 10 kommende EU-lande fremskridt i diskussioner om styrkelse af fælles forsvar i en forfatning for Europa. Men den endelige aftale afhænger af, om de tre største lande kan finde ud af at marchere i takt oven på krisen om den amerikansk-britiske invasion i Irak. I Napoli ventede det italienske formandskab endnu en gang et udspil fra briter, tyskere og franskmænd - men forgæves. Nødbremse Storbritannien hev i nødbremsen for anden gang på mindre end to måneder, ifølge diplomatiske kilder efter flere opringninger fra Colin Powell. Der skulle ikke foreslås noget, før amerikanerne havde givet grønt lys. »Der skal nu foregå diskussioner med USA og andre lande«, sagde Jack Straw, britisk udenrigsminister. Hans franske kollega, Dominique de Villepin, talte om »vigtige fremskridt«, men ville heller ikke bekræfte, at der skulle være en afklaring. »Jeg kan ikke forestille mig, at de tre kan indgå en aftale, uden at Storbritannien har aftalt det med USA«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller (K). Rumsfeld har en opsang med i tasken Derfor retter opmærksomheden sig nu mod denne uges amerikanske besøg i NATO, ikke mindst Donald Rumsfeld, der hidtil har været blandt de hårdeste kritikere af EU's planer. Rumsfeld kommer mest af alt for at give de europæiske allierede endnu en opsang om, at de hellere skulle bruge flere penge på et bedre organiseret og mere moderne militær i stedet for at drømme om nye militære hovedkvarterer. Europæerne har sådan set soldater nok, men de bliver brugt forkert, og deres udstyr er mange steder forældet. Under den kolde krig var den vigtigste opgave for europæisk forsvar at holde en sovjetisk invasion fra døren. I dag går opgaverne mere mod fredsbevarende missioner i andre lande - som Bosnien, Afghanistan og Irak. Men de nye opgaver kræver helt anderledes materiel og udstyr og soldater med en længere uddannelse. Europa halter efter I den forbindelse halter Europa langt efter USA. Det skønnes, at de europæiske NATO-lande har mellem 2,5 og 3 millioner våbenføre mand. Af dem er det dog kun 80.000-100.000, som kan sendes ud til missioner rundt i verden. Til sammenligning er en tredjedel af USA's 1,2 millioner soldater konstant udstationeret i andre lande. »Omstillingen til de nye opgaver kræver mange penge. Problemet er, at europæerne ikke har haft magt og politisk kraft til at ændre forsvarets opbygning. Det er ved at komme nu, men det går alt for langsomt«, siger professor Bertel Heurlin fra Københavns Universitet. Problemet bliver ikke mindre af, at NATO gerne vil påtage sig flere missioner uden for forsvarsalliancens medlemslande. I august overtog organisationen den internationale sikringsstyrke i Afghanistan, ISAF, og der er planer om at udvide missionen til at omfatte hele landet og ikke kun hovedstaden Kabul. Bosnien-mission kan lande i EU I øjeblikket har NATO dog besvær nok med at finde tropper og materiel nok til missionen, som den er. En NATO-diplomat siger, at en del af den udvidede mission i Afghanistan kan findes ved at reducere de fredsbevarende NATO-styrker i Bosnien, og han vil ikke udelukke, at missionen næste år overdrages til EU. Amerikanerne har hidtil været skeptiske over for at overlade Bosnien til EU, men er ved at bløde lidt op på modstanden.