Serbisk valg kan give ny krise

De politiske meteorologer forudser både storm, tåge og koldfronter over Serbien efter dagens parlamentsvalg. Få tror, at valget fører til dannelse af en handlekraftig regering, der kan sætte skub i de reformer, som landet så hårdt har brug for, hvis det skal løftes ud af social og politisk elendighed. Halvhjertede bestræbelser Valget blev udskrevet, da den siddende regering under Zoran Zivkovic kørte endeligt fast. Den regering sad på et flertal i parlamentet, der var dannet af koalitionen DOS. Eneste fællesnævner for den var ønsket om at komme af med den gamle diktator Slobodan Milosevic' regime. Så snart den kom til, blev det kun til halvhjertede forsøg på at rydde op i korruption og gamle magtstrukturer omkring det hemmelige politi, hæren og dele af erhvervslivet. Selv om den første ministerpræsident Zoran Djindjic efter en tøvende start fik indledt en reformproces, så gik den brat i stå, da han blev myrdet. Massiv politikerlede Og den populære præsident Vojislav Kostunica mistede hurtigt glansen, da han i flere år blokerede for udlevering af sigtede krigsforbrydere til Haag. Da resterne af den jugoslaviske føderation blev lagt på historiens hylde og erstattet af det løse forbund Serbien og Montenegro, stod han uden job. I tre omgange har man forsøgt at få valgt en serbisk præsident, men hver gang har politikerleden været så massiv, at det ikke er lykkedes at få de krævede 50 pct. af vælgerne til at stemme. Beskedne fremskridt For siden Milosevic forsvandt, er der kun sket beskedne fremskridt, økonomisk og socialt. Der er en massiv ledighed, officielt 18 pct., i realiteten snarere 30-40 pct. Mange har formelt et job i en virksomhed, der reelt er bankerot, og hvor der kun udbetales lønninger en gang imellem. Næsten alle må supplere med lidt tuskhandel eller sort arbejde for at få brød på bordet. Problemet Kosova Oven i det har Serbien over 400.000 flygtninge fra Kroatien, Bosnien og Kosova og et voldsomt stort antal pensionister, som belaster de offentlige budgetter, selv om den enkelte nærmest lever på et eksistensminimum. Et andet problem, der plager Serbien, er det uløste problem omkring Kosova. Formelt er provinsen stadig en del af landet, om end under FN's administration. Indtil dets endelige status er afgjort, vil nationalisterne i landet have frit spil til at forlange det tilbage som »helligt serbisk territorium«. Reelt ved den serbiske elite, at spillet er kørt. Hverken politisk eller økonomisk kan landet klare at overtage Kosova. Det vil blot føre til nye voldelige konflikter. Og et flertal af indbyggerne vil helst af med problemet, der har kostet så dyrt. G17 Plus Da valget blev udskrevet for fem uger siden, var det store spørgsmål, hvilke nye partier og koalitioner, der ville stille op. En ny konstruktion er dannet, kaldet G17 Plus. Det var oprindelig en gruppe økonomer, der under Milosevic forsøgte at dokumentere den økonomiske svindel, der fandt sted. De har siden været det forum, der har forhandlet med Verdensbanken, EU og andre internationale organisationer om landets økonomi og udlandsgæld. Nu står partiet med Miroljub Labus og Mljadan Dinkic som ledere til at blive valgets store vinder. En meningsmåling giver det 21 pct. Forbrydere på valg Men partilisterne har afsløret noget andet, som har vakt international kritik. Øverst på socialistpartiets SPS liste står Slobodan Milosevic. På det højreradikale SRS er lederen Vojislav Seselj. Også han sidder bag tremmer i Haag, sigtet for alvorlige krigsforbrydelser. To andre sigtede, tidligere sikkerhedschef Sreten Lukic, er opstillet for det serbiske liberale parti, og den tidligere hærchef Nebosja Pavkovic står på Folkepartiets kandidatliste. Kritik fra EU's udenrigschef Det fik EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, til at sige, at disse kandidater ikke just øgede Serbiens internationale omdømme, da han før jul var på besøg i Beograd. Han sagde, at valget stod mellem en vej til Europa eller international isolation. I flere Interview og i en artikel skrevet sammen med den italienske udenrigsminister, Franco Frattinii, i dagbladet Politika, stillede han alternativet op således: »Et alternativ er at puste ny energi i reformprocessen og bevæge sig beslutsomt mod at blive en del af den europæiske familie. Det andet alternativ er det, der promoveres af dem, der har sat personer anklaget for krigsforbrydelser i toppen af deres kandidatlister. Det er en tilbagevenden til den stagnation og isolation, som eksisterede i 1990'erne«. Mudret valgresultat givet Ingen i Beograd tør spå om valgresultatet. Det bliver mudret og vil utvivlsomt føre til lange og svære forhandlinger, før der kan dannes en regering. Mange taler allerede om et nyvalg inden for et år. Og ingen tør spå om, hvem der bliver den næste regeringsleder. Håbet er for reformpolitikerne, at det bliver Miroljub Labus fra G17 Plus, der nyder betydelig respekt. Men få tør sætte mere end et par kroner på det bud.