Selv om 2003 startede med snestorm og sluttede i bidende kulde, så blev året én grad varmere end 'det normale', som meteorologer har defineret som gennemsnittet for 1961-1990. Middeltemperaturen i Danmark blev på 8,7 grader, så der var et stykke op til rekordåret 1990, da der var 9,3 grader i gennemsnit. Samtidig blev 2003 temmelig tørt og meget solrigt. Sommeren varede til et stykke ind i september, så der blev solbadet og vandpjasket til den store guldmedalje. Kun i 1947 og 1959 skinnede solen mere end de godt 1.830 timer, skyerne blev brudt i det forgangne år. Det mest overraskende ved Danmarks vejr i 2003 var, at oktober og november for første gang nogensinde inden for det samme år var lige varme. Jorden er i periode med opvarmning Året 2003 bekræftede både i Danmark og globalt, at Jorden er inde i en periode med opvarmning. I Danmark har 14 af de seneste 16 år været varmere end normalt, og globalt set har 2003 kilet sig ind på en tredjeplads, hvad angår varme. Temperaturen ved jordoverfladen blev 0,45 grader over det normale. Siden termometrene begyndte at vinde indpas omkring 1861, har kun 1998 (0,55 grader) og 2002 (0,48 grader) været varmere. »Der har med 2003 været 25 år i træk med temperaturer over gennemsnittet for 1961-90. De 11 varmeste år har alle optrådt efter 1990«, fastslår Danmarks Meteorologiske Institut. Kraftigste ophedning siden vikingetiden FN's meteorologiske organisation, WMO, oplyser på baggrund af data fra institutioner især i USA og Storbritannien, at opvarmningen i det 20. århundrede blev på 0,6 grader, og at den er accelereret siden 1976. De seneste årtier har for den nordlige halvkugle - og ikke mindst i Arktis, hvor havisen smelter hastigt i disse år - formentlig budt på den kraftigste ophedning i mindst 1.000 år. Perspektivet rækker altså tilbage til vikingetiden. At opvarmningen ikke er til at spøge med, giver WMO en række eksempler på i sin status over vejr og klima i 2003. Hedebølgen i Europa, hvor temperaturen steg til over 40 grader, kostede over 21.000 mennesker livet. Skovbrande rasede i store dele af Syd- og Centraleuropa, og gletsjerne i Alperne blev tappet for enorme mængder vand. I Indien, Pakistan og Bangladesh nåede temperaturerne i maj op på mellem 45 og 49 grader. Mindst 1.500 mennesker døde i Indien på grund af det varme vejr. Ifølge WMO døde der også over 1.900 indere i januar - på grund af ekstrem kulde i Nordindien. Storm over Atlanten Tættere på vores breddegrader - i Atlanterhavet - registrerer meteorologerne stadig flere storme. Det normale for 1944 til 1996 har været knap 10. I 2003 spredte navne som Isabel, Juan og Fabian skræk og rædsel, da de som 3 meget kraftige ud af 16 orkaner fejede ind over land. WMO ser en klar tendens til flere tropiske orkaner fra midten af 1990'erne. Verdens rigeste lande har lovet at mindske deres udslip af CO2 og andre drivhusgasser med 5,2 procent frem til 2012. I de fleste lande, herunder Danmark, stiger udslippene stadig - ikke mindst på grund af stadig mere trafik på vejene. FN's klimaaftale fra Kyoto er tiltrådt af 120 lande, men afventer Ruslands underskrift for at træde i kræft. USA's præsident, George W. Bush, har for længst meddelt, at han mener, at Kyotoaftalen vil ødelægge supermagtens økonomi. USA agter derfor ikke at leve op til sit Kyotomål.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























