Øget pres på Rusland i visumsag

De russiske myndigheder kritiseres fra stadig flere sider for at nægte Politikens Ruslands-medarbejder, Vibeke Sperling, visum og arbejdstilladelse. Men Rusland svarer stadig ikke på kritikken. Senest er Verdenssammenslutningen af Aviser (WAN) og Verdens Forum for Redaktører (WEF) gået ind i sagen. Formændene for de to medieorganisationer, der repræsenterer 18.000 publikationer i over 100 lande, har klaget direkte til den russiske præsident Vladimir Putins kontor. Erklæring om menneskerettigheder »Vi minder om, at journalister i demokratiske lande bør have frihed til at krydse grænser og til at kritisere regeringer, uden at de skal frygte at blive forment adgang«, skriver de to organisationer og henviser til FN's erklæring om menneskerettigheder, som Rusland selv har forpligtet sig til at overholde: »Som bekendt fastslår paragraf 19 i Menneskerettighedserklæringen, at: 'Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser'«. Protesten fra WAN og WEF afsluttes med et krav om, at Vibeke Sperling »straks tildeles visum og får lov til at passe sine journalistiske pligter i Rusland«. Pres fra OSCE Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, forsøger nu også at lægge pres på Rusland. Jutta Wolke, fungerende chef for OSCE's Repræsentation for Mediefrihed i Wien, siger, at hun har sendt et 'memorandum' om sagen til Rusland som et af organisationens 55 medlemmer og anmodet den russiske OSCE-repræsentation om at bidrage til at ændre den russiske beslutning om at nægte Vibeke Sperling visum. »Vi gør gerne, hvad vi kan for at bidrage til en løsning, men er i øjeblikket svækket af, at der endnu ikke er udnævnt en fast OSCE-repræsentant efter Freimut Duve«, siger Wolke. Tyskeren Freimut Duve hjalp effektivt mange journalister og medier i vanskeligheder i sine seks år som OSCE's vagthund for ytringsfriheden indtil 1. januar i år. Der er stor enighed om den ungarske forfatter og fremtrædende dissident under kommunismen, Miklos Haraszti, som Duves efterfølger, men posten står stadig tom, da Rusland hidtil har blokeret for nyudnævnelsen af Haraszti ved at undlade at godkende den. Erfaren korrespondent Vibeke Sperling har rejst i Sovjetunionen og Rusland siden 1973 og i flere perioder arbejdet som korrespondent i Moskva for Politiken og andre medier. 6. oktober 2003 søgte hun atter om visum til Rusland, men fik afslag. De russiske myndigheder har hidtil nægtet at begrunde afslaget til Politikens medarbejder, selv om det ikke har skortet på opfordringer. Internationale og russiske medier har forgæves forsøgt at indhente officielle kommentarer, og organisationer som Journalister uden Grænser har rettet appeller til de russiske myndigheder uden at få svar. I mangel af en officiel forklaring konkluderer Det Internationale Presseinstitut, IPI, at visumafslaget er politisk motiveret og gætter på, at det skyldes, at hun har skrevet kritisk om Ruslands forvaltning af menneskerettighederne og om konflikten i Tjetjenien.