Europas sidste aktive terrorgruppe er trængt

Drømmen om at få ram på ETA er måske ved at gå i opfyldelse for Spaniens regeringschef José Maria Aznar. I de senere år er gruppen blevet tappet for terrorister og effektivitet på grund af de mange anholdelser på begge sider af Pyrenæerne. Og spansk politi mener, at Europas sidste aktive terrororganisation befinder sig i sin værste krise nogensinde. I denne uge snuppede franske gendarmer fem ETA-terrorister i og omkring Limoges og forhindrede sandsynligvis nye attentater, fordi de var i besiddelse af sprængstoffer, våben og falske identitetspapirer, da de blev anholdt. Sat ud af spillet Dermed fortsætter politiet, hvor det slap. Sidste år blev næsten 200 terrorister og håndlangere sat ud af det dødelige spil. Fransk politi stod for en fjerdedel af anholdelserne, blandt andet af ETA's to 'generaler', der fra deres skjul i Sydfrankrig besluttede, hvilke attentater der skulle udføres. Og så sent som juleaften sidste år forhindrede spansk politi en massakre på Madrids hovedbanegård. To unge terrorister havde anbragt tidsindstillede bomber i et intercitytog spækket med julerejsende på vej mod hovedstaden. Men politiet afslørede det blodige forehavende formentlig takket være papirer og planer, der blev fundet hos en af ETA's topfolk. ETA dræbte tre i 2003 Det store mandefald i ETA's rækker kan direkte afmåles i antallet af attentater. I 2003 formåede gruppen kun at myrde tre personer - i modsætning til for blot nogle år siden, da helt op til 50 mord om året var det gængse. Mens USA har svært ved at få ram på bin Laden, synes Spanien altså at være tæt på at løse sit eget interne terrorproblem. Og det vil være en personlig sejr for den konservative regeringschef Aznar, der går af til parlamentsvalget om en måned. I 1995, da han var oppositionsleder, forsøgte ETA at tage livet af ham med en bilbombe. Men han slap helskindet fra attentatet og lovede at gøre kampen mod terrorismen til sin topprioritet. »Det er kun et spørgsmål om tid, før ETA må overgive sig«, mener Baskerlandets indenrigsminister Javier Balza. Og den spanske indenrigsminister er overbevist om, at »ETA's endelige nederlag er muligt ved hjælp af politiet og det internationale samarbejde«. Forfulgt af politiet Ifølge journalisten José Luis Barberia, der i mange år har skrevet om ETA i Spaniens største dagblad El Pais, er gruppens op imod 200 tilbageværende medlemmer nu så forfulgte af politiet, at de må bruge størstedelen af deres tid på deres egen sikkerhed. »ETA er gået fuldstændig i defensiven«, som han udtrykker det. Det bekræfter antiterrorkilder i det nationale politi og Guardia Civil over for El Pais. Men de siger samtidig, at ETA er som en vildkat, der er trængt op i en krog og derfor i stand til at rive fra sig. »Gruppen vil sandsynligvis forsøge at dække sin svaghed med falsk styrke. Det kan resultere i en optrapning af volden og attentaterne. Men vel at mærke attentater mod lette ofre«, advarer kilderne. Forbudt parti De baskiske radikale separatister er ikke kun trængt på terrorfronten. Også det politiske propagandaapparat er hårdt ramt, efter at støttepartiet Batasuna blev kendt ulovligt sidste år. Forbuddet betyder, at partiet har mistet sine offentlige tilskud og alle sine lokalpolitikere i provinsråd og kommunalbestyrelser i Baskerlandet. Og dermed har Batasuna stort set ingen mulighed for at få sine budskaber ud. Terrorgruppens og separatistfløjens trængsler var uden tvivl baggrunden for, at ETA for nylig tilbød, hvad alle iagttagere fortolker som en våbenhvile. Forsøg på mægling I en af sine sædvanligvis kryptiske meddelelser skrev gruppen, at den vil se meget velvilligt på, hvis de moderate nationalister accepterer at gå sammen med Batasuna i en nationalistisk enhedsfront til parlamentsvalget i Spanien den 14. marts. Men de moderate nationalister har afvist tilbuddet, fordi de ikke vil have en terrorgruppe til at bestemme den politiske dagsorden. ETA, der har kæmpet for Baskerlandets løsrivelse fra Spanien siden Franco-tiden, har tidligere holdt våbenhvile. Men det viste sig, at gruppen brugte de 14 måneder uden attentater til at komme til kræfter igen. Og i januar 2000 vendte ETA tilbage for fuld styrke og myrdede det år 23 mennesker.