Anklagemyndigheden i Milano kræver hårde fængselsdomme til tre italienere fra lufthavnsvæsenet, der står tiltalt for uagtsomt manddrab efter fly-katastrofen i Linate. Mændene er anklaget for at have begået en række fejl forud for ulykken, hvor et SAS-passagerfly kolliderede med et mindre fly i tyk tåge i Milanos Linate-lufthavn 8. oktober 2001. Ulykken kostede 118 mennesker livet. Nægter sig skyldige Den tidligere chef for Linate-lufthavnen, og flyvelederen, der styrede trafikken, da ulykken skete, samt en direktør for luftfartsmyndighederne kræves idømt otte års fængsel af anklagemyndigheden. De tre mænd nægter sig skyldige i anklagerne mod dem. En fjerde tiltalt, en flyveleder, kræves idømt en straf på tre år og 10 måneders fængsel. I alt 11 personer er tiltalt i sagen, men retssagen mod syv af dem er udsat af tekniske årsager. De fire hovedtiltalte erklærede sig alle uskyldige, da deres advokater gennemgik bevismaterialet i juni sidste år.
Anklager kræver otte års fængsel i Linate-sag
Lyt til artiklen