Rwandas leder beskyldes for mord

Da piloten Jacky Héraud 6. april 1994 kl. 20.21 bad kontroltårnet i Rwandas hovedstad, Kigali, om lov til at lande med sin Falcon-jet, vidste han ikke, at han skulle dø fire minutter senere. Han vidste næppe heller, at de to missiler, der få øjeblikke efter ramte flyet, ville udløse et af forrige århundredes værste blodbade. Om bord på flyet var Rwandas daværende præsident, Juvénal Habyarimana, på vej hjem fra Tanzania, hvor han havde været til internationalt møde, der skulle sikre en fredsaftale mellem hutu-regeringen og en oprørshær, ledet af guerillakrigere fra det etniske tutsi-mindretal. Rwandas hutu-dominerede hær havde siden 1990 udkæmpet blodige kampe med oprørshæren, Rwandas patriotiske front (FPR), der blev anført af Rwandas nuværende præsident, tutsien Paul Kagame. Startede folkemord Flystyrtet 6. april blev startskuddet til et folkemord, der kostede mellem 800.000 og 1,2 mio. tutsier og moderate hutuer livet. I løbet af blot 100 dage blev de hakket ihjel med køller og macheter i et folkemord så bloddryppende og omfattende, at ikke én eneste familie i Rwanda forblev uberørt. Men nu - ti år efter massakren - ser det ud til, at de ansvarlige bag det udslagsgivende attentat er blevet udpeget. I hvert fald hvis man skal tro den franske undersøgelsesdommer Jean-Louis Bruguière. Hans speciale er terrorsager, og han har efterforsket sagen på foranledning af den franske pilots efterladte. Ifølge dagbladet Le Monde, der onsdag bragte uddrag af hans efterforskningsresultater, er konklusionen entydig: Manden bag attentatet var ingen ringere end landets nuværende præsident, tutsien Paul Kagame, samt en række af hans rådgivere. Jean-Louis Bruguière støtter sig bl.a. til vidneudsagn fra en vis Abdul Ruzibiza, der hævder at have tilhørt en særlig kommandogruppe under tutsi-oprørshæren FPR. Ifølge dette nøglevidne var det Kagames beslutning at angribe præsidentflyet, uanset at det ville føre til massakrer mod tutsierne i Rwanda. Ruzibiza siger ifølge Le Monde, at Kagame ofrede de tutsier, der var blevet i landet efter 1959, da tutsi-mindretallet mistede magten, fordi de i hans øjne var blevet assimileret af hutuerne. Ønskede magten »De tutsier, der befandt sig i Rwanda, var blevet en slags potentielle fjender, som skulle udryddes ligesom hutuerne, så Paul Kagame kunne komme til magten«, lyder Abdul Ruzibizas erklæring ifølge Le Monde. En bloddryppende logik, som dog ikke er ukendt i Rwanda: Tusindvis af moderate hutuer blev hugget ned af deres egne, fordi de nægtede at tage del i nedslagtningen af deres tutsi-landsmænd. Allerede før afsløringerne kom frem i den franske presse, tog Paul Kagame til genmæle i et frontalangreb på den franske dommer: »Allerede før han begyndte sin efterforskning, anklagede denne dommer FPR. Hvordan skal vi kunne tage ham alvorligt, når han er så politisk og ideologisk forudfattet?«, sagde Kagame forleden til ugemagasinet Jeune Afrique. Samtidig langede han ud efter Frankrig, Belgien og FN, der intet gjorde for at forhindre forberedelserne til folkemordet - og i Frankrigs tilfælde, som det kom frem i 1998 - ligefrem støttede og leverede våben til hutustyret. Frygt for ny uro »Spørg hellere dem, som var til stede: franskmændene, belgierne og FN. De var i Kigali dengang«, lyder det fra Kagames kontor i Kigali. Jean-Louis Bruguières konklusioner er endnu ikke formelt blevet afleveret til de franske domstole, der først herefter skal tage stilling til, om der skal udstedes en international arrestordre på nogle af de mest højtstående embedsmænd i Kagames regering. Kagame selv vil ikke kunne anklages, så længe han sidder på magten. Sagen vil næppe bedre et i forvejen anstrengt forhold mellem Paris og Kigali, og samtidig risikerer den at puste nyt liv i de etniske spændinger, der stadig lurer under overfladen i Rwanda.