Østpolitikere dropper EU's parlament - lønnen er for lav

En stor del af de østeuropæiske parlamentarikere, som det seneste år har været på prøveophold i EU-parlamentet, har besluttet sig for ikke at stille op til valget i juni. Ifølge talsmænd fra de politiske partier i parlamentet drejer det sig om op mod 20 procent af parlamentarikerne. For meget rejseri og for lidt i løn Det store mandefald skyldes blandt andet, at lønnen er for lav, at der er for mange rejseaktiviteter til at have et familieliv, samt at flere af de østeuropæiske lande ikke tillader at have folk siddende i både det nationale parlament og EU-parlamentet. »En del af observatørerne fra de nye medlemslande har besluttet sig for ikke at stille op, blandt andet fordi de ikke kan blive i deres nationale parlamenter, hvis de stiller op til Europa-parlamentet. Økonomiske overvejelser - uligheder i aflønning - kan også spille ind«, sagde parlamentets øverste embedsmand, generalsekretær Julian Priestley, tirsdag på et møde i det britiske handelskammer. Store lønforskelle Talsmanden for parlamentets største politiske gruppe, de konservative (EPP), Robert Fitzhenry, peger på de store lønforskelle som en af de vigtigste grunde. Nogle af de nye kandidater tjener mindre end 7.500 kr. om måneden, mens italienerne topper med 82.500 kr. »Desuden er det ikke let at komme fra de nye medlemslande til parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg. Ofte skal du have to eller tre forskellige fly. Det er trættende for folk med familier«, siger Fitzhenry. I EPP har 15 ud af de 64 parlamentarikere fra de nye medlemslande valgt at trække sig. Hos de liberale er det 3 ud af 15, der er kommet på andre tanker, og hos socialisterne er det mere end halvdelen af kandidaterne fra ni af de ti nye lande (på nær Polen), der ikke stiller op til valget i begyndelsen af juni. 'Urimelig' behandling En af dem, der ikke stiller op, er den polske socialist Sylwia Pusz, som hellere vil bruge sine kræfter i det polske parlament. Selv om lønnen ikke har haft indflydelse på hendes beslutning, kan hun godt forstå, hvis det har fået nogle af hendes kolleger på andre tanker. »Det er ikke en rimelig behandling af de nye kandidater, at de for det samme arbejde får en løn, der er mange gange mindre end deres kolleger«, siger hun. Topkandidaten for det demokratiske borgerparti ODS i Tjekkiet, Jan Zahradil, er også utilfreds med lønsystemet. »Det er ulogisk, at de andre medlemmer tjener så meget mere. Andre steder i EU-systemet bliver folk betalt det samme for det samme arbejde. Jeg håber virkelig, at det nye parlament vil arbejde på at udligne lønforskellen«, siger han. Reform faldt Efter mange års forhandlinger var medlemmerne af parlamentet i december blevet enige om et fælles lønniveau på 66.000 kr. Men i sidste øjeblik faldt det på gulvet. I Letland er den borgerlige kandidat Liene Liebina godt tilfreds med udsigten til en løn på omkring 7.500 kr. »Hvis vi kom til at tjene mere end medlemmerne af vores eget parlament, ville det blive et emne i valgkampen. Vi skal i stedet bruge tiden på at diskutere politik«, siger Liebina.