Det skulle have været et endegyldigt punktum, men ligner mere et vilkårligt sat pausekomma. Frankrigs største, mest omtalte og utvivlsomt mest forvirrende retssag om pædofili endte natten til fredag med 10 domfældelser og 7 frifindelser. Retssagen, der blev indledt 4. maj, handler om 17 voksnes formodede seksuelle misbrug og mishandling af 17 børn i den lille nordfranske flække Outreau. Indrømmede misbrug I centrum for de afsporede pædofile udskejelser stod forældreparret Myriam og Thierry Delay og et nabopar, der alle har indrømmet at have misbrugt ægteparrets fire drenge over en længere periode. Børnene har fortalt, hvordan parrets lejlighed i årene 1995-2000 var et veritabelt inferno af øl, pornofilm og alle hånde pædofile overgreb og voldtægter. Myriam og Thierry Delay blev idømt henholdsvis 15 og 20 års fængsel, mens naboparret David Delpanque og Aurélie Grenon fik henholdsvis seks og fire års fængsel. Lange fængselsstraffe, men i fuld overensstemmelse med deres egne tilståelser. Det er resten af dommene imidlertid langtfra. De 13 resterende voksne på anklagebænken har alle bedyret deres uskyld i nævningetinget i Saint-Omer, og det er særdeles uklart, hvad der har fået juryen til at finde seks af de anklagede skyldige, mens de syv sidste blev frifundet. Anklagemyndighedens argumenter har i det store og hele været baseret på to ting: Myriam Delays og børnenes vidneudsagn, og ingen af dem har ud fra retsreferaterne at dømme været helt samstemmende eller sammenhængende. F.eks. anklagede Myriam Delay først de 13 og trak siden anklagen tilbage, blot for igen at trække sin tilbagetrækning i land. Tilsidesat I nogle tilfælde har juryen valgt at tage børnenes ord for gode varer, mens den i andre har tilsidesat børnenes forklaringer og frifundet de anklagede. F.eks. blev den anklagede Daniel Legrand - der oprindelig optrådte som en central figur i anklageskriftet - frifundet, mens hans søn af samme navn blev idømt tre års fængsel (heraf to år ubetinget), til trods for at han slet ikke boede i nærheden, og at ingen af de børn, som han angiveligt skulle have forbrudt sig imod, har udpeget ham som misdæder. Også retsbetjenten Alain Marecaux blev frifundet i hovedsagen, men fik alligevel 18 måneders fængsel for angiveligt at have forsøgt at misbruge sin egen søn. Hans advokat, Hubert Delarue, siger til Le Monde, at han vil appellere kendelsen, som er »fuldstændig uforståelig«. En holdning, der deles af de franske medier, som med intens interesse har fulgt det groteske retscirkus, der ofte har overskygget sagens gustne alvor. »Den juridiske pærevælling af frifindelser og domfældelser i Saint-Omer skaber mere ubehag og mindre forståelse end lettelse (...), og det er med til at øge en følelse af usikkerhed i befolkningen«, skriver dagbladet Le Monde om dommen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Serie
Klumme af Christian Jensen




























