Ungdomskort giver dyrere varer

En succes for bankerne, men en dyr fornøjelse for forbrugeren. Sådan lyder kritikken fra flere sider af bankernes nye betalingskort Maestro og Visa Electron, som primært henvender sig til de 15-17-årige. »Det er en ganske dyr fornøjelse, og i sidste ende er det forbrugeren, der betaler«, siger Jens Birkeholm, direktør i Dansk Textil Union. Butikken betaler Hver gang man svinger kortet, koster det nemlig forretningerne 0,75 procent af købsprisen. Det vil sige, at et par bukser og en T-shirt til 1.000 kroner tvinger butikken til at slippe 7,50 kroner til banken og PBS. Butikkerne kan enten vælge at opkræve et gebyr af kunderne, der dækker omkostningen. Eller de kan selv at tjene gebyret hjem, hvilket er det mest udbredte. Og begge dele rammer forbrugeren, mener brancheforeningerne Dansk Handel & Service og Dansk Textil Union, der blandt andet repræsenterer cafeer, restauranter samt tøj- og skobutikker. De bakkes op af ekspert i detailhandel Hans Stubbe Solgaard. »Jeg vil vurdere, at omkostningerne bliver væltet over på forbrugerne, da butikker generelt vil forsøge at slippe for at betale«, mener Hans Stubbe Solgaard, docent ved Københavns Handelshøjskole. Nordea medgiver Nordea medgiver, at kritikken kan virke berettiget. Men kun ud fra en snæver dansk betragtning. »Jeg kan godt se, at det med danske briller kan se underligt ud. Men overalt i verden betaler forretningen altså for indløsningen af det beløb, de modtager«, oplyser underdirektør Jesper Matthiesen, Nordea. Bankerne oplyser, at de nye betalingskort til unge er en succes. Efter et år på markedet har 65.000-70.000 Visa Electron hos Nordea, 10.000 hos Jyske Bank, mens Danske Bank oplever »stor interesse« for bankens Maestro-kort. Kortene kan bruges i 22.000 butikker. DHS betænkelige Dansk Handel & Service er betænkelige ved, at netop de yngste forbrugere betaler med kort, der enten udløser gebyr fra butikkerne, eller - som oftest - indirekte presser priserne op. »Det uheldige er jo, at vi her har urutinerede forbrugere, der kun kan bruge dyrere og sværere gennemskuelige kort end dankortet. Netop her burde man fra bankernes side gøre det gennemskueligt«, mener konsulent Henrik Hyltoft, DHS. Underdirektør Jørgen Bo Andersen, Danske Bank, mener imidlertid, at det er »forretningernes egen sag, om de vil opkræve direkte gebyrer fra forbrugeren, ikke bankens«. Han henviser til, at det er PBS International, der har gebyraftalen med butikkerne. Og firmaet, som bankerne er medejere af, har samme svar på kritikken: »Hvordan forretningerne vil dække deres omkostninger, er helt op til dem. Hvis de vil have direkte gebyrer for forbrugerne, kan de vælge at gøre det«, siger direktør Lars From. Direkte gebyrer Og netop det ser forretningerne ud til at gøre. To ud af tre butikker under Dansk Textil Union overvejer at kræve direkte gebyrer, og DHS melder om samme tendens. Ved årsskiftet bliver gebyrerne ændret for ungdomskortene, så forretningerne skal betale 0,40 procent af købsprisen, dog maksimalt fire kroner per transaktion. Samtidig ventes der et gebyr på 50 øre for dankort.