Russisk frygt for hævnaktioner

Valget af den lille nordossetiske by Beslan til et af de værste terrorangreb i Rusland i nyere tid var nøje gennemtænkt, for følgerne kan blive en opblusning af en gammel konflikt i regionen, der både kan føre til en udvidelse af den tjetjenske krig og give Kreml nye problemer. Sådan lyder analysen af gidseldramaet i Beslan fra flere russiske kommentatorer og analytikere, og de støttes i nogen grad af den russiske præsident Putin, der mener, at terroristernes mål er at fremprovokere fjendskab mellem regionens mange folkeslag og få situationen til at eksplodere. Strid mellem republikker Konflikten, som på ny kan bryde ud, er en strid mellem de russiske republikker Nordossetien og Ingusjetien - begge naboer til den krigshærgede udbryderrepublik Tjetjenien - om deres fælles grænse og nogle landsbyer omkring den. I 1992 resulterede det i en blodig krig, det første væbnede sammenstød i Nordkaukasus oven på Sovjetunionens opløsning i 1991. Osseterne er den eneste kristne nation i regionen, og deres republik den traditionelt mest Moskvavenlige - Vladimir Putin kalder den Ruslands forpost på Nordkaukasus. Historiske rødder Det problem, som mange frygter kan blive stort på ny, har historiske rødder. I 1944 lod den sovjetiske diktator Josef Stalin alle tjetjenere og ingusjere (og andre etniske grupper) deportere til Centralasien, men ikke osseterne. De fik lov til at blive og bredte sig efterhånden til ingusjernes gamle hjemegne. Det var dem, ingusjerne kæmpede for under krigen for tolv år siden. »Forholdet mellem osseterne og ingusjerne/tjetjenerne har altid været anspændt. Det er forholdsvis let at fremprovokere en kristen-muslimsk strid her. En udvidelse af konflikten i Tjetjenien kan stadig forhindres... Det er vigtigt nu at undgå, at den føderale magt (Moskva, red.) reagerer alt for hårdt over for hele Tjetjenien og indsætter mere militær, for det ville kun styrke terroristerne. Det er også nødvendigt at neddæmpe osseternes had mod naboerne og at forhindre hævnaktioner«, siger direktøren for Center for politiske Konjunkturer, Konstantin Simonov, til det russiske dagblad Isvestija. Også præsidenten for Institut for nationale Strategier, Stanislav Belkov, mener, at angrebet på netop Belsan skal ses i sammenhæng med det gamle problem mellem osseterne og deres naboer. »Hvis det bryder ud igen, vil det føre til en langvarig destabilisering af situationen i hele regionen. Og osseterne vil sikkert hævne sig«, siger Stanislav Belkov til Isvestija. Tvivl om aktion Russiske medier beskæftiger sig også med stormen på skolen i Beslan, og flere sætter spørgsmålstegn ved, om den virkelig var spontan. Ifølge myndighederne var specialstyrkernes aktion ikke forberedt og ordren til den først givet, efter at terroristerne var begyndt at skyde gidslerne. De fleste kommentatorer og adspurgte politikere tror ganske vist på den officielle version - blandt dem folk, som ellers ofte kritiserer Kreml - mens der er andre som oppositionspolitikeren Irina Khakamada, der betvivler den. Chefredaktøren for radiostationen Moskvas Ekko, Aleksej Venediktov, mener, at myndighederne løj »groft«, da de talte om 354 gidsler i stedet for de faktiske omkring 1.000: »Jeg er sikker på, stormen var planlagt«, siger han til den britiske radio- og tv-station BBC. Revurdering Også Kremls politik i Kaukasus-regionen og en mulig sammenhæng mellem den og terror er et emne i mange medier. Analytikeren Georgij Saratov siger til avisen Rossijskaja Gaseta, at Rusland bør omvurdere ikke kun sine aktiviteter i Tjetjenien og den mangeårige krig, men også sin holdning til terrorismen som sådan. Dagbladet Gaseta skriver: »Hvis reaktionen på Moskvas politik i Tjetjenien er en bølge af terror, må der være noget galt med denne politik«. Et af de mest kritiske bidrag om Kreml kurs har Isvestija, hvor generalløjtnant Leonid Ivasjov siger: »Ruslands forbryderiske politik skaber grobund for terrorisme«. Ivasjov, som arbejder på Akademi for Geopolitiske Problemer, mener, at Kreml har valgt den nemme vej ved at skubbe ansvaret for alle problemer over på »bin Laden og nogle strukturer«. »Men den tjetjenske konflikt er et barn af vores ledere og af vores egen politik«, understreger generalløjtnanten og afviser dermed den tjetjenske gidselaktion som værende en del af det såkaldte al-Qaeda-netværks internationale terrorisme. Tavse elektroniske medier Det faktum, at Isvestija bringer så skarpe ord om Ruslands ledelse, er et eksempel på den stadig tydeligere forskel mellem de skrevne medier og de forsigtige og lydige tv-kanaler. Sidstnævnte har også virket langsomme - fredag sendte de den første reportage fra Beslan, næsten en time efter at stormen var begyndt. Den centrale kanal 1 ofrede kun 10 minutter på den, bagefter fortsatte den med en spillefilm om kærlighed. Derfor er det også sjældent, at russiske nyhedsbureauer i disse dage henviser til det hjemlige tv, men derimod ofte til reportagerne fra Nordossetien på CNN, SkyNews og andre vestlige kanaler.