Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Per Stig lover større indsats i Kaukasus

»De politiske ledere i regionen har et klart ønske om at arbejde sig tættere på den europæiske model«, siger Per Stig Møller. - Foto: Miriam Dalsgaard
»De politiske ledere i regionen har et klart ønske om at arbejde sig tættere på den europæiske model«, siger Per Stig Møller. - Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

»Frihed, demokrati og den enkeltes rettigheder er vores stærkeste våben i kampen imod terrorisme«, sagde udenrigsminister Per Stig Møller torsdag på en konference i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Kampen imod terrorisme skal have førsteprioritet i dansk udenrigspolitik, og Danmarks bidrag skal styrkes, når »vi forhåbentlig« indtræder i FN's Sikkerhedsråd i to år fra årsskiftet, sagde han. Styrkelse af folkeretten vil blive den anden danske topprioritet i Sikkerhedsrådet. »Den terror, der for tiden rammer Rusland, må ikke få landet til at falde bort fra den europæiske, demokratiske udvikling«, sagde udenrigsministeren med indirekte henvisning til de begrænsninger af demokratiet, som den russiske præsident, Vladimir Putin, er skredet til efter gidseldramaet i Beslan - angiveligt for at styrke kampen imod terrorisme. I dialog med demokratiet Til spørgsmålet, hvad omverdenen konkret kan gøre for i stedet at styrke det russiske demokrati som grundlag for fælles kamp imod terrorisme, sagde han, at Rusland har »al ret til at bekæmpe terrorisme«, men at landet må inddrages mere i en »dialog om menneskerettigheder og demokrati«. Om Tjetjenien-konflikten sagde han: »Det danske EU-formandskab bragte Tjetjenien tilbage på EU's dagsorden. Og der bliver det, men vi kan ikke gøre andet end at styrke den økonomiske, politiske og juridiske dialog. EU må ikke skyde Rusland fra sig«. Per Stig Møller udtrykte sig, som han sagde »diplomatisk« om forholdet til Rusland, men gik midt imod Moskvas påstand, at terroren i landet er al-Qaedas værk. Der må skelnes skarpt imellem »territorial terrorisme« som i den tjetjenske og palæstinensiske konflikt, »der forudsætter en politisk løsning«, og den »ideologiske terrorisme, der griber ind og udnytter situationen«. Han understregede forsvaret for demokratiet som en grundforudsætning for terrorbekæmpelse med ordene: »Vi skal bekæmpe terrorismen uden tøven, uden svaghed, men også uden at kompromittere de værdier, der er bærende for vore samfund. Ellers risikerer vi at miste det, vi vil beskytte. Det ville være den ultimative sejr for terroristerne«. Enhver tendens til at tolke terrorproblemet som en global religionskrig må afvises, sagde han. »Det handler om at fjerne grobunden for terror og drive en kile ind mellem fundamentalisterne og de moderate kræfter«, som er grundtanken i det danske såkaldte arabiske initiativ til styrkelse af reformprocesser i moderate arabiske lande. »Det er en global udfordring at sikre, at de store frustrerede ungdomsårgange får adgang til globaliseringens fordele, demokratisk medbestemmelse og et håb om en bedre fremtid«. Det er en langsigtet indsats, hvor enhver arrestation af terrorister er at »standse en å«, men med fare for at »overse flodbølgen«, hvis der ikke er tale om en »sej, langsigtet indsats«. De vidt forskellige former for terrorisme »skal bekæmpes og forebygges med forskellige midler«, sagde han og opfordrede til øget indsats fra FN og ikke mindst fra EU i Sydkaukasus, der grænser til det terrorplagede Nordkaukasus. Sydkaukasus »er med EU-udvidelsen rykket tættere på os. En række EU-lande har historisk tætte bånd til Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Vigtige forsyningslinjer går gennem det sydlige Kaukasus, ikke mindst for energiforsyningen. De politiske ledere i regionen har et klart ønske om at arbejde sig tættere på den europæiske model. Den mulighed må Europa ikke lade glide fra sig«. Tættere på Europa Perspektivet for sydkaukasierne om integration i Europa må bruges til »at trække Kaukasus væk fra sumpen af borgerkrig, løsrivelse og opløsning. Vi skal være rede til at svare positivt på deres ønsker om at komme tættere ind i den europæiske familie og inden for Naboskabsprogrammet udvikle samarbejdsformer, der fremmer det«. Men det handler også om naboer til Rusland, mindede udenrigsministeren om og lovede dansk arbejde for større EU-indsats for at få Rusland til at samarbejde om løsning af gamle regionale konflikter som med løsrivelsesregioner, som Rusland de facto har annekteret. Men det kommenterede Per Stig Møller ikke konkret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her