Kun få østeuropæere får arbejdstilladelse

Frygten for, at horder af billig østeuropæisk arbejdskraft ville strømme til Danmark efter EU-udvidelsen for knap fem måneder siden, ser foreløbig grundløs ud. Udlændingestyrelsen har udstedt 1.427 af de arbejdstilladelser, som Danmark kræver af borgere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. »I forhold til den samlede danske arbejdsstyrke på 2,8 millioner vil det intet rykke på det danske arbejdsmarked. De forestillinger er vildt overdrevne«, siger Jon Kvist, der forsker ved Socialforskningsinstituttet (SFI). En del af de 1.427 er allerede rejst hjem igen. Fire ud af fem arbejdstilladelser er givet inden for landbrug, skovbrug og gartneri, hvor jobbet typisk har været sæsonarbejde, f.eks. jordbærplukning. »Så de er kommet herop for at konkurrere med studerende om job, som de fleste voksne danskere alligevel ikke vil have. Vi skal ikke være foruroliget - det skulle snarere være over, at der er kommet så få«, siger Kvist. Kommer på anden vis Inden for byggeri og restauration er det ventede rykind udeblevet. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder i øjeblikket 51 og 42 personer inden for de to områder. Men det afspejler ikke virkeligheden, siger Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i sammenslutningen af fagforeninger inden for bygge og anlæg, BAT. »Ganske få har søgt om arbejdstilladelse i Udlændingestyrelsen, men arbejder i stedet som udstationerede eller som såkaldt selvstændige«, siger Gunde Odgaard. Udstationering dækker over, at et firma fra et EU-land, der udfører en opgave i Danmark, kan hente sine ansatte herop i indtil tre måneder, uden at arbejderne behøver arbejdstilladelse. Men firmaet skal eksistere og arbejderne være ansat, før de rykker til Danmark. I slutningen af august gennemførte BAT en aktion, hvor de opsøgte udenlandske firmaer og fandt 146 personer, hvor der er »mere eller mindre tvivl om lovligheden i det, de foretager sig«. Eksempelvis mødte BAT et firma, der først blev oprettet i Polen, efter at arbejdet i Danmark var begyndt. »Vi har omkring 90 sager med 400 implicerede arbejdstagere. Vi ved ikke, om vi opdager næsten alle eller kun toppen af isbjerget. Men vi ved, at en række smarte privatpersoner og forretningsfolk prøver at slippe igennem, hvor det er lettest«, siger Gunde Odgaard. DF bekymret Regeringen vil ikke indføre begrænsninger for udstationering og selvstændige, der kommer til landet. Og det bekymrer Dansk Folkeparti, der helst så Danmarks grænser helt lukket for nye EU-borgere i de syv år, det er muligt. Det har eksempelvis Tyskland og Østrig gjort. »Jeg synes, at 1.500 er meget. Hertil kommer de udstationerede og dem, som rejser rundt og søger job - det har man jo ret til i tre måneder, og der er hverken grænsekontrol eller visumpligt«, siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, og fortsætter: »I betragtning af at vi har så mange arbejdsløse i Danmark, synes jeg, det er underligt, at der i løbet af få måneder kan komme 1.500 østeuropæere i job«. Det oftest citerede skøn for vandring af arbejdskraft fra nye EU-lande til Danmark lyder på, at der i 2030 vil være godt 40.000 statsborgere fra de nye EU-lande. Det svarer til 0,7 procent af den danske befolkning mod i dag 0,4 procent.