Spansk regeringschef i barsk opgør med forgænger

Der var gabende tomt i arkiverne, da socialisten José Luis Rodriguez Zapatero i foråret flyttede ind i regeringspaladset i Madrid. Hans forgænger, den konservative José Maria Aznar, havde inden sin afgang tømt skufferne og fået et firma til at slette harddiskene i alle regeringsbygningens pc'er. Det oplyste Zapatero under høringen i den parlamentariske kommission, der i et halvt år har undersøgt terrorangrebet i Madrid 11. marts. Alt var væk »Der var ikke et eneste papir eller elektronisk dokument om møder, samtaler med politiet og efterretningstjenesten eller beslutninger i dagene efter attentaterne. Alt var væk eller slettet«, sagde den socialistiske regeringschef, der vandt parlamentsvalget 14. marts og flyttede ind i Moncloapaladset en måned senere. »Det eneste, der var tilbage«, oplyste Zapatero, »var regningen«, som den nye regering måtte betale. Ifølge dagbladet El Pais lød regningen på 12.000 euro, ca. 90.000 kr., for, som der stod, »total sletning af harddiske«. Afviser anklager Under den mange timer lange høring gik Zapatero skarpt i rette med den tidligere regerings handlemåde i de tre dage mellem attentaterne 11. marts og valget den marts. Men ordføreren for de konservative i parlamentet, Eduardo Zaplana, der selv var minister i Aznarregeringen, ville ikke høre tale om, at oplysninger var blevet slettet. »Hvis der ikke var noget i arkiverne, så er det, fordi der ikke var noget at lægge i dem. Desuden er det nemt at finde dokumenterne i efterretningstjenestens arkiver«, sagde han. Ifølge Zapatero skjulte den tidligere regering ikke kun sandheden ved at slette dokumenter og arkivmateriale. Den førte også befolkningen bag lyset ved at fastholde, at ETA havde begået massakren, der kostede 191 mennesker livet og sårede over 1.500. »Allerede få timer efter attentatet vidste politiet, at sprængstoffet ikke var af den type, ETA plejer at bruge. Desuden dukkede der flere indicier op på, at islamiske terrorister stod bag. Der var kun ét spor at følge fra 11. marts om eftermiddagen. Det vidste regeringen. Alligevel blev den ved med at fastholde ETA som mulig gerningsmand. Hvad kan man kalde det? Ren og skær snyderi«, sagde Zapatero. »I dag ved vi objektivt, at der ikke var et eneste stykke data, som pegede på ETA«. Angreb var hævnakt Under høringen erklærede Zapatero desuden, at hans forgænger havde gjort Spanien til et terrormål ved at støtte krigen i Irak. På valgaftenen - tre dage efter bombeangrebene - erklærede bombemændene i en videooptagelse, at angrebene var hævnaktioner fra al-Qaedas side, fordi Spanien havde sendte soldater til Irak. Politiske iagttagere mener, at netop denne videooptagelsen skadede den konservative regering, da den fik mange vælgere til at huske den upopulære krig i Irak og menes at være en vigtig årsag til, at Socialistpartiet vandt en overraskende sejr ved parlamentsvalget. Som en af sine første gerninger i sit nye embede trak Zapatero da også de spanske soldater ud af Irak. Det fik hans modstandere til at kritisere ham for at lukrere på bombeangrebene, men den beskyldning afviser Zapatero. Han fulgte blot spaniernes ønske, påpegede han under høringen. »I lyttede ikke til det spanske folk under krigen i Irak, og bagefter holdte folket op med at lytte til jer og stole på jer«, sagde Zapatero.