Grønt lys til Rumænien giver frustrationer i Bruxelles

Om to, maksimalt tre år er Rumænien medlem af Den Europæiske Union. Det sker, på trods af at landet kritiseres for at have omfattende problemer med ulovlig statsstøtte, korruption og kontrol af de ydre grænser. På den baggrund har EU-kommissionen advaret mod at afslutte forhandlingerne med rumænerne. Men på et topmøde på fredag vil stats- og regeringscheferne alligevel skrive under på, at både Rumænien og Bulgarien skal være medlemmer i 2007. »Der har helt tydeligt været en meget stærk politisk vilje blandt medlemslandene til, at forhandlingerne skal afsluttes på dette topmøde. Derfor må kommissionen være realistisk og tage den næstbedste løsning i brug«, siger en kilde i kommissionen. Løfte fra medlemslandene 'Den næstbedste løsning' er, at to tredjedele af de 25 lande kan beslutte at udskyde Bulgariens og Rumæniens indtræden i EU til 2008, hvis de ikke lever op til unionens krav. Når man ikke vil gå mere drastisk til værks, er det, fordi medlemslandene er bange for at tabe ansigt, vurderer Gergana Noutcheva fra tænketanken CEPS. »Medlemslandene har givet et løfte. De vil ikke risikere at miste deres troværdighed nu«, siger hun. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) afviser, at ministrene skulle have presset kommissionen til at træffe en forhastet beslutning. »Ministerrådet har ikke givet kommissionen den politiske ordre. Kommissionen har selv givet sin anbefaling, på trods af kritikken«, siger udenrigsministeren. Han er dog ikke tilfreds med tingenes tilstand i det ekskommunistiske land. »Det er uacceptabelt, at der finder korruption sted. Det skal stoppes, og det vil vi holde øje med«, siger Per Stig Møller Tyrkiet og Kroatien Mens EU-landene således beslutter at lukke Rumænien ind i varmen, blev udenrigsministrene enige om, at der skal stilles anderledes hårde krav til, at Tyrkiet en dag kan blive medlem. »Det er rimeligt, fordi det er første gang, vi optager et så stort territorium på en gang«, siger Per Stig Møller. Det blev også slået fast, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) støtter et fransk-østrigsk ønske om, at EU skal have et alternativ til fuldt tyrkisk EU-medlemskab. »Dermed har man sendt et signal til Tyrkiet om, at hvis det ikke ender med medlemskab, så har man ikke vendt ryggen til Tyrkiet. Derfor kan jeg godt støtte det fransk-østrigske synspunkt«, sagde statsministeren til Ritzau. Kroatien forhandler til marts Den melding blev modsagt af den nye udvidelseskommissær, finske Olli Rehn. »Selvfølgelig er det ultimative mål for forhandlingerne medlemskab. Ideen om et alternativ til medlemskab er ikke på vores dagsorden«, sagde han. Endnu et nyt land i udvidelsesforhandlingerne oplever, at det ikke er de samme regler, der gælder for at blive optaget længere. Kroatien fik besked fra unionen om, at optagelsesforhandlingerne kan begynde i marts, hvis Kroatien udleverer den krigsforbryderanklagede general Anta Gotovina. »Danmark fik fastholdt, at de kun kan begynde forhandlinger, hvis de samarbejder med Den Internationale Krigsforbryderdomstol«, sagde udenrigsministeren. Hvad der ligger i ordet samarbejde er ikke bare overladt til EU at bedømme. Også chefanklageren ved Krigsforbryderdomstolen i Haag, Carla del Ponte, kan afgøre, hvornår Kroatien gør sig fortjent til EU's gunst. »Det kan være Carla del Ponte eller rådet, der vurderer det«, siger Per Stig Møller.