Efter ti år med Leonid Kutjma som præsident er der ikke meget, der kan overraske medarbejderne på ugeavisen Zerkalo Nedeli (Ugens spejl), Ukraines mest respekterede uafhængige avis. Den har et oplag på 50.000 og har sammen med sin internetudgave godt 300.000 læsere. Avisens journalister er vant til hårdt benarbejde for at få historierne hjem. Der er en stående ordre til embedsmændene i præsidentens administration og den ukrainske regering om, at de ikke må tale med avisen, siger Julia Mostova, stedfortrædende chefredaktør. »Vi har også fået bekræftet fra rigsadvokaten, at myndighederne aflytter vores telefoner,« siger hun. Den orange overraskelse Når Zerkalo Nedeli udkommer lørdag morgen i to udgaver - på ukrainsk og russisk - kaster Ukraines intellektuelle og beslutningstagere sig over bladet. Der er læsestof nok til hele weekenden, for de dybdeborende og analytiske historier kan sagtens løbe over et par avissider og mange tusi nde ord. I de bevægede revolutionsdage spillede bladets opfordringer til embedsmænd og journalister om at vælge side til fordel for revolutionen en vigtig rolle i at splitte magtapparatet. Mange sagde til sig selv: 'Vi gider ikke lyve mere. Nu vil vi følge vores samvittighed'. Et eksempel var tegnsprogstolken Natalja Dmitruk, der nægtede at kolportere de officielle løgne i de ukrainske TV-nyheder for hørehæmmede. I stedet fortalte hun i den direkte nyhedsudsendelse på tegnsprog: »De officielle resultater er forfalskede. Tro dem ikke. Vores præsident er Viktor Jusjtjenko«. Revolution på tv For selv om der har været nicher af frihed i ukrainsk presse under den afgående præsident Kutjma, så har de elektroniske medier, og tv i særdeleshed, været underkastet streng censur. I valgkampen op til præsidentvalget var der på de landsdækkende kanaler, ifølge Mostova, kun ét positivt indslag om oppositionslederen Viktor Jusjtjenko per 200 positive indslag om Viktor Janukovitj. Det er måske ikke så mærkeligt, når man tænker på, at tre af Ukraines største tv-stationer kontrolleres af Alexander Medvedtjuk, leder af præsidentens magtfulde administration, mens tre andre kanaler ejes af Viktor Pintjuk, Kutjmas svigersøn. Presset fra de enorme demonstrationer blev dog for meget for journalisterne på flere af de regeringsvenlige tv-kanaler. Det gav først sort skærm, og siden er nyhederne på ukrainsk tv blevet betydeligt mere nuancerede. Men skaden er i nogen grad sket, mener Mostova: »Tv-mediet har med sin propaganda delt landet i to lejre. Man har portrætteret Janukovitj som de russisk-talendes forsvarer, og Jusjtjenko som en ryggesløs nationalist. Det grænser til højforræderi«, mener hun. Nye og gamle magthavere De seneste opinionstal tyder på, at Jusjtjenko vinder omvalget i dag, men det er ikke i sig selv en fuldstændig garanti for fortsat demokratisering af medierne. »De landvindinger, vi har opnået, kan stadig rulles tilbage«, siger Mostova. Mange journalister og redaktører har stadig sovjetiske rygmarvsreflekser og vil tjene nye magthavere ligeså ensidigt og fanatisk, som de tjente de gamle, mener hun. Derfor skal Jusjtjenko ikke forvente en blankocheck fra medierne: »Vi er ikke for Jusjtjenko. Vi er imod de gamle magthavere«, siger Mostova og tilføjer: »Så snart valgdagen er overstået, kommer vi sikkert tilbage i opposition igen«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder. »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.

Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























