Stadig mange gåder om massakren i Beslan

I den tykke sne er der stadig spor fra dem - efter seks måneder: teltlinerne, fastgjort til et træ, den hjemmelavede vandhane lavet af en flaske, affaldsbunken. Det var her, dybt inde i skoven i nærheden af landsbyen Psedakh i Ingusjetien, at 32 bevæbnede mænd i august sidste år samledes, en uge inden de tog 1.227 mennesker som gidsler i Skole nr. 1 i Beslan. Khamid Tsetjojev, landsbyens overhoved, peger nedad mod jorden. »Dér plejede der at være tepotter og pakker med kaffe, og dér var toilettet«, siger han og fortsætter. »Herfra er der i lige linje 20 kilometer til Beslan«, siger han, mens han løfter armen i retning af bjergene, der ligger skjult bag skoven. Omkring seks måneder efter massakren på 318 gidsler er kun få af gåderne omkring belejringen af skolen i Beslan løst. Puslespil Efterforskningen hævder efter fem måneder at have fundet nogle af brikkerne i det store puslespil, men langtfra alle. De fleste af Beslans indbyggere sidder tilbage med en stor frustration over, at billedet fortsat er så uklart. Anklageren, som er ansvarlig for efterforskningen, Nikolaj Sjepel, fremsætter som svar til The Guardian en række påstande. Han fastholder, at den første eksplosion kom inde fra bygningen og altså ikke skyldtes en 'påvirkning udefra'. Han hævder desuden, at en af gidselstagerne, der tilsyneladende var saudiaraber, foretog et opkald til Saudi-Arabien, nogle timer inden skolen blev belejret. I en erklæring siger Sjepel, at to arabiske lejesoldater, de nu afdøde Abu Kuteib og Abu Dzeit, trænede gidseltagerne i en lejr i Sunsjenski-regionens skove på grænsen mellem Tjetjenien og Ingusjetien. Ifølge Sjepel besøgte Ruslands mest eftersøgte mand, lederen af den tjetjenske militante oprørsbevægelse, Sjamil Basajev, lejren. Narkotika Efterforskerne siger desuden, at undersøgelser har vist, at 21 ud af de 31 gidseltagere enten havde heroin eller morfin i blodet, da russiske specialstyrker stormede skolen. Yderligere seks gidseltagere havde taget mildere stoffer, alt fra kodein til hash. Fem lokale og underordnede politimænd er sigtet for uagtsomhed i forbindelse med tragedien. Sjepel siger, at lederen af gidseltagerne var Ruslan Khutjbarov, kendt som 'Obersten'. Sjepel har på et videobånd set ham mødes med Abu Dzeit kun få dage inden gidseltagningen. »Er du klar til at skulle møde Allah?«, skulle Dzeit da have spurgt Khutjbarov. »Jeg er klar«, lød svaret. Sjepel siger tillige, at separatistlederen Aslan Maskhadov deltog aktivt både i forberedelserne til gidseltagningen og til angrebet 21. juni på Ingusjetiens hovedstad Nasran, hvor militante dræbte mere end 100 politimænd. I løbet af de sidste fem måneder har en række modstridende rapporter og teorier spredt forvirring i Beslan blandt slægtninge til de omkomne. Midt i usikkerheden har ofrenes slægtninge sat sig for selv at udfylde nogle af tomrummene og retter deres vrede imod dem, der overlevede. Dertil skal føjes slægtningenes konspirationsteorier, der gør det hele endnu mere uklart. Lidija Tsalijeva, rektor for skolen, er et af målene for de lokales vrede. De nedgør hende, fordi de hævder, at hun over sommeren ansatte bygningshåndværkere, der gemte våben på skolen for gidseltagerne. Den 75-årige Tsalijeva, der har arbejdet på skolen i 52 år, afviser anklagerne, men står fortsat i centrum for den lokale vrede. »De gemte våbnene der (på skolen, red.). Lidija forsømte sine pligter og burde have vist besked«, siger Anjeta Gadijeva, leder af pressionsgruppen Komitéen for ofrenes mødre. Motiver Gadijeva var selv gidsel på skolen, men blev efter en dag løsladt sammen med sin etårige datter Milena. Men hun var nødt til at efterlade sin anden datter, Alane på 10 år, på skolen, hvor hun døde. »Sjamil Basajev siger, det var ham, der stod bag. Men hvorfor? For at destabilisere Kaukasus? Fordi han blev beordret til at gøre det? Eller for at diskreditere Putin? Og hvis han stod bag, hvorfor var vores regering da så svag, at den ikke reddede vores børn?«, spørger Gadijeva. De lokale undrer sig også over fundet af seks brugte skulderholdte raketaffyringsramper, kendt som 'sjmel', på taget af to lejlighedskomplekser over for skolen. Fundet sår tvivl om den antagelse, at den første eksplosion inde i skolen blev forårsaget, da en mine ved et tilfælde sprang i luften inde i skolens foyer. Beviser Selv om bevismaterialet er tyndt, taler nogle overlevende om eksplosionen som et 'lysende slag'. »Loftet brød i brand og faldt ned, og hvad ville dog ikke være sket, hvis eksplosionen var sket indenfor«, siger den 40-årige Sifa Tsirikova til The Guardian. Aleksander Torsjin, en russisk senator, der leder den 'uafhængige' kommission, som præsident Putin har bedt om at efterforske angrebet, siger, at raketaffyringsramperne kan være beviset på, at en »tredje magt« befandt sig nær skolen. »Hovedsagen er nu at afdække, hvem affyringsramperne tilhørte. Det er et meget svært spørgsmål, som også involverer problemet om gidselstagernes eventuelle medsammensvorne«, siger Torsjin. Ifølge Torsjin gik forhandlingerne dengang godt. »Men jeg har på fornemmelsen, at en anden magt, hvilken ved jeg ikke, var til stede, og at netop den magt ikke ønskede en fredelig løsning. Jeg er sikker på, at det ikke var FSB (Ruslands efterretningstjeneste, det tidligere KBG, red.), men jeg er også sikker på, at det heller ikke gjaldt flertallet af gidseltagerne. Ikke alle gidseltagerne kom til skolen med det formål at dø i den«, siger Torsjin. Vidnesbyrd om træningslejre i Ingusjetien har givet næring til spændingerne mellem Nordossetien, hvor Beslan ligger, og det tilgrænsende Ingusjetien, hvor nogle af gidseltagerne tilsyneladende kom fra. Usikkerhed Men usikkerheden forstærker Gadijevas vrede og smerte. »De prøver at fortælle os, at det var en fjende ikke fra Rusland, men de var fra Tjetjenien og Ingusjetien, og deres befolkning skulle ikke hav ladet dem være der«, siger Gadieva. »Det betyder meget for mig, hvem der stod bag, hvem det var, der gav det onde frit løb, hvem det var, der besluttede at forfølge sine politiske ambitioner gennem døde børn. Men vi har prøvet at lave vores egen efterforskning og sidder bare tilbage med postulater. Beviser, der er 100 procent sikre, eksisterer ikke«, siger hun.