Bomber i vejsiden og andre skjulte sprængladninger har kostet hundredvis af amerikanske soldater livet i Irak Men opskriften på de dødelige bomber kan oprørerne have fået fra USA's eget forsvarsministerium, Pentagon. Arabisk oversættelse Ministeriet udgav i 1965 en håndbog med detaljerede beskrivelser, over hvordan man bygger bombefælder, og hvordan de bedst kan skjules i vejkanter og andre steder for at ramme hårdest. Godt 20 år senere - da USA var Saddam Husseins allierede i krigen mod Iran - blev der lavet en arabisksproget oversættelse af håndbogen, skriver avisen Washington Post. Håndbogen, som blev udgivet i 1987, indeholdt de samme arbejdstegninger og var hemmeligstemplet. Hundredtusindvis af irakiske mænd blev oplært efter håndbogen, og de amerikanske styrker i Irak har forlængst genkendt det håndværk, de nu står overfor 20-30 gange om dagen. Har videreudviklet Problemet forværres af, at de irakiske oprørere har moderniseret de amerikanske teknikker og tilført deres egen viden om elektroniske udløsermekanismer, som gør det muligt at fjernudløse bomberne med stor præcision. W. Patrick Lang, der tidligere arbejdede i USA's militære efterretningstjeneste (DIA) med Mellemøsten som speciale, er ikke overrasket, og henviser til, at mange irakiske officerer i sin tid fik deres militære uddannelse ved amerikanske militærakademier. »Så snart man har lært den grundlæggende metode, lever den videre for evigt, og folk bygger videre på den«, siger Lang ifølge Ritzau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.