Razzia mod muslimer før afstemning

Indbyggerne i Egypten skal i dag til folkeafstemning for at indføre nye regler, der har til formål at fremme demokratiet. Men på gaden er der langt til feststemningen. Store dele af oppositionen opfordrer til boykot. Afstemningen sker midt under det største opgør mellem regeringen og den forbudte bevægelse Det Muslimske Broderskab, der er landets vigtigste oppositionsgruppe, i flere årtier. Siden 28. marts er 850 af broderskabets medlemmer blevet arresteret, de fleste efter en stribe mindre demonstrationer. Flere hundrede andre er blevet løsladt igen. Anholdelser Senest blev 25 medlemmer arresteret søndag, herunder en af bevægelsens topledere, generalsekretær Mahmoud Ezzat. Han anklages for at være medlem af en forbudt bevægelse. Det er en af de mest markante arrestationer de seneste fem år. »Det, regeringen gør mod os, svarer til, hvad den gør mod andre oppositionsgrupper - forhindrer dem i at bruge deres demokratiske rettigheder til at udtrykke utilfredshed. I vores tilfælde er det bare groft overdrevet«, siger Mohammed Mursi, uofficiel leder af Det Muslimske Broderskabs gruppe i det egyptiske parlament. Hans stillingsbetegnelse er en illustration af, hvor kompliceret forholdet til Broderskabet er i Egypten, der som flere andre lande i regionen måske nok har en overvejende muslimsk befolkning, men er meget nervøst over for politisk islamisme. Oppositionsparti Broderskabet er officielt forbudt, men i praksis tålt. Med 16 medlemmer i det 454 mand store parlament er det landets største oppositionsparti. Så længe der ikke er bølger i det politiske hav, får bevægelsen lov at arbejde. I øjeblikket er havet oprørt. Det skyldes dels dagens folkeafstemning, dels det stigende pres på Egypten for at skabe mere demokrati. Folkeafstemningen handler om paragraf 76 i forfatningen. Paragraffen dikterer i dag, at når egypterne skal vælge deres præsident, sker det ved indirekte afstemning - de kan kun sige ja eller nej til den kandidat, parlamentet har valgt. Det skal ændres til, at flere kandidater kan stille op ved præsidentvalget fra og med det kommende valg til efteråret. Pres på præsident Ændringen blev annonceret i februar af præsident Hosni Mubarak, der var under stigende pres fra både ind- og udland for at indføre demokratiske reformer. Oppositionens indledende glæde er siden kølnet, for der er lagt så store begrænsninger på, hvem der kan stille op, at de vigtigste oppositionsfolk kalder det en farce og opfordrer til boykot. Der er ingen, der er i tvivl om, at ændringen bliver vedtaget. Men for regeringen skulle det i det mindste gerne se ud som en demokratisk festdag. »Det er en vigtig dag for regeringen, og det har været problematisk for den at se Broderskabet afvikle store demonstrationer i Egypten på det seneste. Derfor foretager man en højtprofileret fængsling for at sende en besked om, at man ikke giver sig«, siger Diaa Rashwan, der er ekspert i islamiske bevægelser ved analyseorganisationen Al Ahram Center. Ifølge Mohammed Mursi har der dog ikke på noget tidspunkt været planer om at demonstrere under folkeafstemningen. »Det er ikke en passende dag for det. Vi vil fortsætte vores protester, men ikke denne dag«, siger han. USA bekymret Indsatsen mod Broderskabet er så massiv, at den har skabt bekymring selv i USA, der ellers er en solid støtte af Mubarak. Mandag sagde talsmand for udenrigsministeriet i Washington, Richard Boucher, at USA ganske vist er uenig med Det Muslimske Broderskab politisk, men at man ser med bekymring på de seneste arrestationer. »Vi anbefaler, at der i alle lande er garanti for borgerrettigheder og politiske rettigheder, herunder ytringsfrihed, fri presse og forsamlingsfrihed«, sagde Boucher. Den slags ytringer er netop, hvad Broderskabet har efterlyst de seneste år. Mohammed Mursi understreger, at der ikke er nogen direkte kontakt mellem Broderskabet og EU eller USA. Men han tilføjer, at »den frie verden burde lægge mere pres på regionen for at sikre de demokratiske grundregler«. Både Diaa Rashwan og Mohammed Mursi forventer, at valgdeltagelsen bliver lav - analytikere regner med cirka 25-30 procent - men begge gætter på, at regeringen bagefter vil sætte den officielle valgdeltagelse til mellem 70 og 80 procent.