Tysk pres på Fogh: Danmark skal stemme om EU

Danmark kom under pres for at gennemføre den planlagte folkeafstemning om EU's nye forfatning 27. september. Efter et møde med den franske præsident Jacques Chirac foreslog den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, at EU-landene venter med at afgøre forfatningens endelige skæbne, til der er gennemført yderligere tre folkeafstemninger. »Det er for tidligt at gøre status. Vi må først vente på de kommende folkeafstemninger i Danmark, Portugal, Luxembourg og andre lande«, sagde Gerhard Schröder. »Så kan vi se, hvordan situationen er, og vurdere, hvad der skal gøres«, tilføjede han. Fogh kræver løsning Sådan en beslutning er præcis, hvad den danske regering frygter forud for næste uges EU-topmøde i Bruxelles, hvor forfatningens skæbne skal afgøres. Den betyder nemlig, at en eventuel dansk folkeafstemning skal afholdes i komplet usikkerhed om, hvorvidt forfatningen overhovedet er levende. Derfor blev kansler Schröders forslag også skarp afvist af den danske statsminister. »Det er ikke er muligt for os at bede det danske folk stemme ja eller nej, hvis vi ikke ved, om teksten genåbnes efter vores afstemning«, sagde Anders Fogh Rasmussen efter et møde på Marienborg med lederne fra de nordiske og baltiske EU-lande. Fogh kræver basis for afstemningen Her gentog han sit krav til næste uges EU-topmøde: »Det er en forudsætning for at gennemføre en folkeafstemning, at vi har en klar basis for afstemningen. For det første skal vi vide, om vi rent faktisk har en traktat at stemme om, og for det andet er vi nødt til at kende den nøjagtige tekst«, sagde statsministeren. Persson også i tvivl Han fik støtte fra den svenske statsminister Göran Persson, der er indstillet på at stoppe godkendelsen af forfatningen i den svenske Riksdag, hvis ikke der kommer en klar og fælles beslutning ud af topmødet i Bruxelles. Anders Fogh Rasmussen regner med, at den danske regering allerede i Bruxelles torsdag og fredag kan bekendtgøre beslutningen, om folkeafstemningen kommer som planlagt eller ej. »Vi skal først have konsultationer med partilederne, men jeg forventer at kunne bekendtgøre beslutningen straks efter det europæiske topmøde«. Esterne ønsker også klare linjer Estland har planlagt at tage stilling til forfatningstraktaten i år, og også esterne har brug for klare linjer fra topmødet: »Vi har brug for forklaringer fra Frankrig og Holland om, hvad der skete og hvorfor. Vi vil også gerne høre om deres detaljerede planer. Hvis det er som i Danmark i 1992, hvor der kom besked efter to dage om nye planer for fremtiden, så kan det gå videre«, sagde premierminister Andrus Ansip, der ikke kan sende forfatningen til folkeafstemning, men skal have den godkendt i parlamentet. På pressemødet på Marienborg understregede Anders Fogh Rasmussen, at »det er vigtigt at engagere Europas folk i ratifikationsprocessen og i diskussionen af Europas og EU's fremtid«. Chirac taler udenom I Paris var Jacques Chirac efter mødet med Gerhard Schröder - det andet på en uge - optaget af det samme: »Der er et problem med at forsone europæerne med Europa. Vi er nødt til at give europæerne tilliden tilbage«, sagde den franske præsident. Men han var fortsat tavs om, hvorvidt - og i givet fald hvordan - Frankrig selv kan blive i stand til at godkende traktaten trods det meget klare nej ved folkeafstemningen 29. maj. Chirac nøjedes med at erklære sig enig med Schröder i, at »respekten for de andre EU-lande og for demokratiet fører til, at ratifikationsprocessen fortsætter«. Nye lande blander sig En anden gruppe EU-lande - de fire såkaldte Visegradlande: Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet - mødtes i går i den polske by Kazimierz Dolny. De opfordrede ligeledes til, at processen med at godkende EU-forfatningen skal fortsætte uafhængigt af de to folkeafstemninger i Frankrig og Holland. »Medlemslandene skal fortsætte ratificeringen med den hastighed, de anser for mest passende til deres egne forhold«, hed det i en fælles erklæring. Udvidelsen af EU De fire Visegradlande strejfede på deres møde et andet kontroversielt tema: den fortsætte udvidelse af EU. »Den bør fortsætte«, fastslog den polske premierminister Marek Belka. Slovakiet og Ungarn har ratificeret forfatningstraktaten, mens Polen og Tjekkiet planlægger folkeafstemninger. På Marienborg blev de tre baltiske ledere spurgt, hvad de siger til, at de nye EU-lande var syndebukke ved folkeafstemningerne i Frankrig og Holland. Litauens ministerpræsident Algirdas Brazauskas, der som den eneste af de seks ledere brugte tolk, svarede, at det forstod han slet ikke: »Vi nye lande har jo ikke været medlemmer så længe, at vi har nået at gøre os bemærkede«.