Eftergivelse af ulandes gæld tages fra ulandsbistanden

De færreste forestiller sig, at ulandene bliver straffet, når Danmark slår en streg over fattige landes gæld. Men når Danmark eftergiver gæld fra danske eksportkreditter, bliver pengene taget direkte fra ulandsbistanden, hvilket betyder, at der bliver færre penge til at løse andre konflikter og hjælpe andre fattige lande på fode. Det lyder flot Kritikken rejses af ulandsorganisationen IBIS, som i morgen udgiver en rapport om gældslettelse af eksportkreditter, og problematikken bakkes op af SF's udviklingsordfører, Steen Gade. »Vi får gældslettelse, som ser vældigt flot ud på papiret, men i virkeligheden betyder det, at vi giver mindre ulandsbistand. Det virker absurd«, siger Steen Gade. Garanteret betaling til virksomheder Eksportkreditterne stammer tilbage fra 1980'erne, hvor danske virksomheder var garanteret betaling fra Danmarks Erhvervsfond, hvis et uland ikke kunne betale for de varer, som det havde købt af virksomheden. Dermed overtog Danmarks Erhvervsfond udeståendet med det pågældende land. Pengene taget fra ulandsbistanden Når nogle fattige lande siden hen har fået slettet denne gæld, er Danmarks Erhvervsfond blevet kompenseret fra staten, som har taget pengene fra den eksisterende ramme for ulandsbistand. Det sker til trods for, at fonden hvert år har et overskud, som sagtens kunne betale gældslettelsen, men som i stedet ender i statskassen. Fonden kunne selv betale De seneste tre år har Danmarks Erhvervsfond tilbageført 1580,9 millioner kroner til statskassen. I samme periode er gæld vedrørende eksportkreditter blevet eftergivet for 527,3 millioner kroner. Derfor opfordrer IBIS til, at fonden selv betaler den eftergivende gæld. »Problemet med eksportkreditter er også et problem i andre industrialiserede lande. Derfor ville det være et utroligt vigtigt skridt, hvis et land gik forrest og ændrede denne praksis«, siger generalsekretær i IBIS, Vagn Berthelsen. Sudans milliardgæld truer andre ulande IBIS peger i rapporten desuden på, at metoden med at kompensere Danmarks Erhvervsråd ligefrem er med til at øge fondens overskud og dermed øge det beløb, der betales til statskassen. »Det er ikke holdbart, at eftergivelse af gæld ender i statskassen«, siger Vagn Berthelsen og fremhæver den forventede gældseftergivelse af Sudan, hvis eksportkreditter beløber sig til op mod to milliarder kroner. »Sudan og Somalia kan være en tikkende bombe under den danske ulandsbistand«, siger han og tilføjer, at en gældseftergivelse for Sudan, der skylder Danmarks Erhvervsfond op mod to milliarder kroner i eksportkreditter vil gå direkte ud over andre lande.