Kvinde blev voldtaget som straf for brors forbrydelse

En voldtægtssag, der har ophidset og splittet det pakistanske samfund og påkaldt sig stor international opmærksomhed, gik i dag ind i sit slutspil, da Pakistans højesteret påbegyndte en appel-sag imod frifindelse af flere voldtægtsmænd. Mukhtaran Mai, hovedpersonen i sagen om en gruppevoldtægt i 2002, var dengang en uuddannet 30-årige bondekone i landsbyen Meerwala i Punjab-provinsen. Hendes liv forekom da udsigtsløst, for i den feudale klankultur på landet i Pakistan bliver voldtægtsofre som regel udstødte som skampletter for familien. Men hun valgte i stedet at kæmpe for sin egen og alle pakistanske kvinders sag. Kvinde straffet for brors udåd »Jeg havde tre valg: selvmord, græde resten af livet, som andre ofre, eller udfordre det grusomme feudale stammesystem«, siger Mai til Christian Science Monitor. Hendes familie modsatte sig først anmeldelse af forbrydelsen af frygt for at skade familien og klanen Gujar, som familien tilhører. Den har langt mindre indflydelse lokalt end klanen Mastoi, som voldsmændene tilhører. De var sendt ud for at »straffe« Mai for hendes dengang 12-årige brors angivelige krænkelse af en Mastoi-kvinde. Ifølge Mai var det en falsk anklage for at dække over, at mænd fra Mastoi-klanen havde krænket hendes broder seksuelt. Voldtægt var en æresstraf Hun blev lovet, at hvis hun undskyldte broderens adfærd over for landsbyens punchayat, et råd af stammeældste og klanledere, ville det afslutte sagen. Men da hun mødte frem for at give den påtvungne undskyldning, havde rådet allerede idømt hende en »æresstraf«, der lød på voldtægt. Fire mænd eksekverede dommen, mens en stor skare landsbyfæller så på. Ingen reagerede på hendes skrig om hjælp, siger hun. Kvinder straffes for slægtninges forbrydelser »Æresstraf« kan omfatte vansiring af ansigt og krop med syre, voldtægt eller mord for forbrydelser, begået af en kvindes slægtning. Og det er mere end svært for et offer at bevise voldtægt, da det kræver, at mindst »fire muslimske mænd« vidner i retten som »øjenvidner til penetrationen«, som det hedder i Pakistans såkaldte Hudood Forordning om seksuelle forbrydelser, der omfatter frivillig som ufrivillig seksuel omgang uden for ægteskab. Gerningsmænds dom omstødt Efter Mais anmeldelse blev 14 arresteret for voldtægt og meddelagtighed. De anklagedes antal skrumpede ind til fem, som i august 2002 blev dømt til døden. I marts i år blev de fire frifundet af en anden retsinstans og den femtes dom blev ændret til livsvarigt fængsel. Højesteret skal nu bl.a. tage stilling til en appel fra Mai og staten imod frifindelsen af de fire og om de oprindelige dødsdomme skal stå ved magt. Kvindesags-kamp Mai har ud over at kæmpe sin egen sag i de sidste over tre år også påtaget sig en masse socialt arbejde. Præsident Pervez Musharraf tilkendte hende en stor økonomisk kompensation, som hun sammen med international hjælp brugte til at starte en ny skole i landsbyen. »Jeg vil se bønders piger studere og skabe deres egen identitet, i stedet for at være fanger af feudalsamfundets onde cirkel«, siger Mai, der vil skabe flere pigeskoler på sin hjemegn. 72 procent af pakistanske kvinder er analfabeter. På hendes første skole optages også drenge for at give dem en uddannelse til et »andet syn på samfundets kvinder«, siger hun. Antallet af anmeldelser er steget Mai hjælper også andre voldtægtsofre, og hendes modige indsats har øget antallet af anmeldelser markant. Ifølge Pakistans Menneskerettighedskommission blev i 2003 begået over 600 »æresdrab« på kvinder, heraf mange ganske unge piger. I de syv første måneder af 2004 blev 151 kvinder bandevoldtaget og 176 blev ofre for »æresdrab«. Ifølge Amnesty International er ofrenes antal meget større, da mange af den slags forbrydelser aldrig anmeldes. Anmeldelse af voldtægt fører ofte til, at offeret fængsles og dømmes for »skørlevned«. 7-årig dømt til døden Lokale jirgas (stammeråd) dømmer ofte kvinder for utugt, ja selv små piger som den 7-årige Mouti, der sidste år i juni blev dømt til døden af en jirga, der anklagede hende for »utugtigt samvær« med en 8-årig dreng. Men Moutis liv blev reddet, fordi hendes far nægtede at acceptere dommen og fik beskyttelse af verdslige myndigheder. For to uger siden fik Mai udrejseforbud og blev frataget sit pas, da hun ville deltage i et menneskerettighedsseminar i USA. Menneskerettighedsorganisationer er ikke i tvivl om, at udrejseforbuddet skulle forhindre hende i at tale pakistanske kvinders sag i udlandet. Mai skader Pakistans image Præsident Musharraf gjorde ifølge pakistanske kommentatorer sin påstand om, at han er liberal, til skamme, da han under et besøg i New Zealand anklagede »vestliggjorte yderligtgående elementer« i Pakistan for at ville bringe Mai til USA for at »skade Pakistans image«. International vrede over sagen er også nået den amerikanske administration, der ellers har for vane at se mildt på menneskerettighedssituationen i Pakistan, som er USA's nære allierede. Men udenrigsminister, Condoleezza Rice, ringede i sidste uge til sin pakistanske kollega og protesterede over udrejseforbuddet. Det førte til, at Mai er lovet sit pas hurtigt tilbage. Hun vil dog ikke bruge det, før højesteret har fældet dom i hendes sag. Vigtig prøvesag Det kan tage tid, sagde hendes advokat, tidligere justitsminister Aitzaz Ahsan. »Det er en vigtig prøvesag« for Pakistan, som »verdens øjne nu hviler på«. Kommentatoren Mansoor Hussain skriver i den pakistanske avis Daily Times, at forbrydelserne imod landets kvinder, som Mukhtar Mais sag har bragt frem i lyset, bør få USA til at se mere køligt på sin hidtil varme allierede, Musharraf, for i hans tid »har Pakistan fortsat sin nedtur i social konservatisme og religiøs ekstremisme«.