Fire en halv måned efter at en stor folkemængde trængte ind i den kirgisiske præsident Askar Akajevs palads i hovedstaden Bisjkek og tvang ham til at flygte, ligner den sydlige hovedby Osj sig selv. Hernede sydpå ligger temperaturerne hele sommeren solidt i midten af trediverne, og duften af fårekødssjaslik ligger som altid tungt over byen. Bilisterne kører stadig som vanvittige i forsøget at undgå æselkærrer og de enorme huller i vejene. Men ved nærmere eftersyn er der alligevel et eller andet, som er anderledes. »Folk er ikke længere så bange for at udtrykke deres mening«, siger den 20-årige sygeplejerske Nasik. Vinder på forhånd Vinderen af søndagens præsidentvalg er allerede fundet. Det bliver den fungerende præsident Kurmanbek Bakijev. Det stod klart, efter at han indgik en aftale med sin eneste reelle rival - en af de andre ledere af folkeopstanden i marts, fungerende premierminister Feliks Kulov - om, at de ville fordele de to job imellem sig, hvis - når - de vinder. Ligesom flertallet af dem, der nu sidder på magten, arbejdede også Bakijev og Kulov i mange år sammen med den væltede og nu flygtede præsident Akajev. Men det var inden, de blev uvenner og anklagede ham for at have udviklet udemokratiske tilbøjeligheder. »Jeg ved ikke, om det kan kaldes en revolution«, siger Jerome Bouyjou, som er repræsentant for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i det sydlige Kirgisistan. Samme politik »Der har været få politikskift, men mange personskift«, siger han og fortsætter: »Lokale borgmestre, politimestre, skoledirektører og den slags blev jaget på porten af vrede menneskemængder, men alle de støvede bureaukrater er jo forblevet på posterne«. »Beboere i de større byer som Osj og Jallalabad deltog i begrænset omfang i protesterne. Men primært kom deltagerne fra de omkringliggende landsbyer«, forklarer Bouyjou. Købte demonstranter Tilbage i marts blev lokale rigmænd, som oftest også sidder i Kirgisistans parlament, af oppositionens ledere bedt om at 'levere' demonstranter mod Akajevstyret. Det vil sige betale for dem og deres transport til de større byer. »Det siger sig selv, at enhver gruppe, der deltog i revolutionen, nu beder om - om ikke en belønning - så i det mindste, at de bliver hørt, når der udnævnes borgmestre, politimestre, skatteinspektører og så videre«, siger OSCE-repræsentanten. Væbnede opgør mellem disse ledende politikere - mafiosi - har kostet flere af dem livet. Gamle metoder Det nye regime har bevaret en del af de gamle metoder. Egentlig skulle universitetsstuderende være på ferie nu, men deres studieår er blevet forlænget til på mandag - dagen efter valget. På den måde kan universiteterne som tidligere sikre sig, at de studerende stemmer på den 'rigtige' kandidat. Medierne omtaler kun den fungerende præsident Bakijev. Og hvor der tidligere var store plakater med præsident Akajev, så troner nu Bakijev. Eller slogan som '24. marts - en folkets revolution'. For at minde vælgerne om, hvad der skete i marts. Askat Dukenbajev var indtil omvæltningerne i marts universitetslektor. Siden da er han, som en af landets ledende politologer, blevet dybt involveret i den politiske proces, bl.a. som medlem af landets forfatningsråd, hvis 140 medlemmer kommer fra Kirgisistans politiske elite. Den ene halvdel er repræsentanter for civilsamfundet, mens de andre 70 medlemmer kommer fra regeringen, parlamentet og domstolene. Politisk revolutionVar det en revolution?, spørger jeg ham nu, fire en halv måned senere. »Det var begyndelsen på en revolution«, svarer Askat: »Det startede en politisk revolution, som helt klart stadig er uafsluttet. Revolutionen vil blive afsluttet, når vi vedtager en ny forfatning og gennemfører nye parlamentsvalg i efteråret«. Forfatningsrådet ser i øjeblikket ud til at kunne blive enige om at styrke landets parlament på bekostning af præsidentembedet, fortæller Askat, som er overvejende optimistisk. Kommission skal undersøge korruption Man har også nedsat en kommission, der skal undersøge Akajev-familiens korruption. »Kommissionen blev nedsat, så den fungerende præsident Bakijev kunne score politiske point her op til valget«, mener Askat Dukenbajev og sukker: »Det en tricky situation lige nu. Så vidt jeg ved, kunne man ikke arbejde for det tidligere regime i vigtige positioner uden at være involveret i korruptionen. Og som vi ved, så arbejdede stort set alle de nuværende ledere for Akajev«. »Men de, der har begået alvorligt magtmisbrug som valgsvindel og korruption, bør stilles til regnskab«, tilføjer Edil Baisalov, som er leder af sammenslutningen af civilsamfundsorganisationer i Kirgisistan. For som han siger: »Kirgisistan har brug for at gå igennem denne renselsesproces, specielt fordi vi jo ikke havde den lange periode med demonstrationer og diskussioner, som man så for eksempel i Ukraine. Vores revolution var ovre på en halv dag«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
P
Hillsong indefra
I ny podcastserie undersøger Politiken den globale frikirke Hillsong. Kom med ind bag murene her.




























