EU vil have fart på kampen mod terror

EU vil intensivere kampen mod terrorisme ved at gå målrettet efter at bremse de mørke kræfter, der finansierer klodens terrornetværk. Det var beskeden fra EU's finansministre, der i går var samlet i Bruxelles. Udmeldingen kom efter en appel fra den britiske finansminister, Gordon Brown, der understregede, at det er altafgørende at kappe den finansielle forsyningslinje, hvis man vil komme terrorismen effektivt til livs. Fastfryser konti Brown glædede sig over, at mange lande er gået ind i kampen for at bremse terrorfinansiering - i Storbritannien alene har man siden terroren 11. september 2001 fastfrosset ikke mindre end 377.200 millioner pund (ca. 4 mia. kr.) på mistænkelige bankkonti. »Europa vil i fællesskab sende en besked til terroristerne: Terrorisme vil altid blive besejret af demokratiet«, sagde Brown. »Men det er vigtigt at huske på«, manede den britiske finansminister, »at vi kun er så stærke som det svageste led«. Og derfor vil Storbritannien - der netop har overtaget EU's formandskab - sætte spørgsmålet på dagsordenen i Den Internationale Valutafond, IMF, og Verdensbanken, så man kan finde en fælles holdning til, hvordan man skal forholde sig til stater uden for EU, der ikke gør nok for at bremse terrorfinansieringen. »Så længe, der er lande, som ikke forsøger at kappe terrorismens økonomiske kilder, vil vi fortsat have problemerne«, sagde Brown ifølge Reuters. Teleoplysninger skal gemmes I dag samles EU's indenrigs- og justitsministre til hastemøde i Bruxelles med terrorbekæmpelse som eneste punkt på dagsordenen. EU-kilder oplyser, at der ikke er nye forslag på bordet. Det britiske formandskab har fremlagt en liste med 10 punkter, hvor det foreslår at fremskynde beslutninger, som allerede er undervejs. Det gælder bl.a. et forslag om at tvinge fastnet-, mobil- og internetudbydere til at registrere og gemme oplysninger om telefonopkald, SMS og e-mail i et år. Ifølge de britiske myndigheder vil det være et uvurderligt redskab, der vil lette efterforskning og optrevling af terrornetværk. Der vil ikke blive tale om at registrere indholdet, men kun om at gemme oplysninger om opkaldstidspunkt, afsender og modtager. Kritikere frygter for borgerrettigheder I Danmark er der vedtaget en lov, der giver mulighed for at gøre sådan en registrering lovpligtig, men den er ikke udmøntet i praksis, bl.a. fordi man afventer fælles EU-retningslinjer på området. Forslaget var for mindre end en måned siden oppe at vende i Europaparlamentet, hvor det stødte på modstand, fordi mange frygter, det vil gå ud over borgernes rettigheder og betyde voldsomme byrder for teleselskaber og internetudbydere. Også EU-kommissionen er skeptisk - justits- og indenrigskommissær Franco Frattini »er i tvivl« om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt. Andre emner på mødet i dag er kamp mod hvidvask, bedre beskyttelse af infrastruktur og styrket civilt beredskab. Forslagene falder ikke i den kategori, der er omfattet af det danske retsforbehold i EU. Brug for ny indsats Det britiske EU-formandskab erkendte i går, at der intet nyt er i de britiske forslag, men at Storbritannien blot forsøger at puste nyt liv i den europæiske plan for kampen mod terrorisme, som EU-landene blev enige om efter terrorangrebene i Madrid 11. marts i fjor. Og nyt liv kan der være hårdt brug for. For planen afspejler i vid udstrækning de tiltag, som EU-lederne blev enige om at føre ud i livet umiddelbart efter terrorangrebene i New York og Washington i 2001. Men bekæmpelse af terrorisme hører til den såkaldt mellemstatslige del af EU-samarbejdet, og det betyder, at det er fuldstændig op til medlemsstaterne selv at gøre målsætningerne til virkelighed. Og på antiterror-indsatsen har det haltet voldsomt med at få implementeret de mange skridt. Således har EU's antiterrorchef, Gijs de Vries, flere gange klaget over trægheden i samarbejdet om terrorbekæmpelse - senest i et interview i det britiske dagblad Financial Times 7. marts. »I adskillige medlemslande skal der gøres meget mere for at sætte farten op under lovgivningsapparatet«, sagde Gijs de Vries, der også forklarede, at samarbejdet mellem efterretningsvæsenerne var et af de svageste punkter.