USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, er taget på et uventet besøg i Iraks hovedstad, Bagdad. Med i bagagen havde han et budskab til irakerne om at blive færdige med udarbejdelsen af en ny forfatning inden den fastsatte frist 15. august. »Vi ønsker ingen forsinkelser. Tidspunktet er inde til at komme videre«, sagde han til journalister. Arbejdet med den irakiske forfatning blev forsinket, efter at sunnimuslimske repræsentanter i det udvalg, der skriver forfatningsudkastet, midlertidigt nedlagde arbejdet efter et drab for nylig på et sunnimuslimsk udvalgsmedlem. På samme tid oplyste USA's militær, at fire amerikanske soldater i går blev dræbt af en bombe i det sydvestlige Bagdad.
USA's forsvarsminister på lynvisit i Bagdad
Lyt til artiklen