Israels exit fra Gaza vækker frihedskrav på Vestbredden

Solen bager ubarmhjertigt fra en skyfri himmel. Dette bakkede bjergområde sydøst for Jerusalem er en del af Judæas ørken. Få kilometer herfra søgte Jesus ifølge overleveringen for to tusinde år siden ro for at tænke over tilværelsen. Men nu om dage er der ingen ro her. Uanset i hvilken retning man vender blikket, er den støvede ørkenjord arret af arbejdende gravemaskiner, der ikke kun ændrer topografien, men også dikterer menneskenes dagligliv. Palæstinenseren Jamal Dirawy og hans landsby, Nuaman, er snart spærret inde på tre sider - af en såkaldt sikkerhedsbarriere, en planlagt ny bybosættelse og en hovedvej. Fremtiden Landsbyens 25 huse er kun en lille bitte prik på et kort. Jamal Dirawys lille hus er heller ikke en herregård. Lige ved huset og det lille jordstykke med appelsin-, lime-, grape- og citrontræer ligger ruinerne af hans bedsteforældres forfaldne stenhus. Hans 77-årige mor, Fatima, som stadig kigger efter hønsene på gårdspladsen, blev født dér. Et undseligt samfund i hjertet af det omstridte hellige land. Nuamans og Dirawys problem er, at israelske byggeprojekter - uanset landsbyens protester - er ved at gøre det lille palæstinensiske samfund til en del af det fremtidige Israel. Da Israel i 1967 udvidede Jerusalems kommunegrænse mod øst, nord og syd og erklærede byen for 'Israels evige udelelige hovedstad', blev landsbyen Nuamans dengang 11 huse indlemmet i Storjerusalem. I årtier havde denne bureaukratiske beslutning ingen indflydelse på indbyggernes dagligliv. Huse blev bygget, de gamle døde, børn blev født, og livet gik videre. Men nu er israelske entreprenørmaskiner på bakketoppen over for huset ved at trække Israels nye omstridte hegn - som skal beskytte Israel mod terror fra de besatte palæstinensiske områder - rundt om Nuaman. På bakketoppene lige bag ved landsbyen planlægger Jerusalem Kommune at udvide den store israelske bosættelse Har Choma med yderligere flere tusinde nye boliger. Nedtælling Neden for landsbyen er en splinterny hovedvej - en ringvej øst om Jerusalem - ved at blive anlagt. Midt i denne trekant bliver Nuaman lukket inde, og indbyggerne føler, at de er blevet en brik i det politiske slagsmål om Vestbreddens fremtid. Der er kun to uger til, at Israel begynder at opløse sine bosættelser i det andet palæstinensiske område, Gaza, for helt at afslutte besættelsen af Gaza efter 38 år. På Vestbredden aner hverken palæstinensere eller israelere, hvad der skal ske. Israel er ved at trække den nye næsten 700 kilometer lange 'sikkerhedsbarriere' - mestendels et hegn, på nogle strækninger en høj betonmur -- rundt om hele Vestbredden. Det har udløst højlydte internationale protester, fordi barrieren mange steder opføres langt inde på Vestbredden. Palæstinenserne kræver, at det efter Gaza skal være Vestbreddens tur til frihed. Nuaman oplever det modsatte. »Vi er overbevist om, at israelerne blot er ude efter at tage vores land«, siger Jamal Dirawy. »Men de er ikke interesseret i at få os med. Vi skal presses ud«. På trods af at Nuaman således bliver fysisk indlemmet i det israelske Storjerusalem, får hverken Jamal Dirawy eller de andre landsbyboere israelske ID-papirer. Israelerne betragter dem som Vestbredspalæstinensere. Nuamans indbyggere står derfor i den situation, at de ikke længere har juridisk tilladelse til at færdes i det land, de bliver tvunget ind i. Tværtimod: Ifølge israelsk lov, som palæstinenserne ikke anerkender, opholder de sig nu illegalt i deres egne huse. Lukket På det seneste har det israelske militær lukket vejen fra Jerusalem til landsbyen med en jordvold - og der, hvor der engang gik en vej, vokser nu en spontan byggeaffaldslosseplads frem. »Vores landsby bliver som et træ, hvor man har skåret rødderne af«, siger Jamal Dirawy. Det ny hegn og de bureaukratiske regler sætter også landsbyens børn i knibe. De har tidligere gået i skole i den nærmeste palæstinensiske landsby, der er en del af Jerusalems storkommune. Men den er de smidt ud af, fordi deres familier ikke har israelske ID-papirer. Nu kan de heller ikke gå i skole i den palæstinensiske nabolandsby, fordi den snart vil befinde sig på den anden side af det nye hegn. Klage over hegn Landsbyen har forgæves klaget til den israelske højesteret mod placeringen af det ny hegn. Det var Nuamans krav at blive på den palæstinensiske side af hegnet. Men nej, højesteretten bestemte, at hegnet kan bygges, som det nu sker - og at indbyggerne alene kan få opholdstilladelse i deres huse, hvis de kan bevise, at de allerede hørte hjemme i landsbyen for 20 år siden. »Vi ser hegnet som et israelsk forsøg på at diktere den fremtidige grænse mellem Israel og det palæstinensiske område«, siger Jamal Dirawy. »Det vil vi ikke acceptere. Aldrig«.