Japanere vil have ret til at forsvare sig

Bistert udseende udenlandske agenter bevæbnet med et stjålent kemisk våben kaprer et japansk krigsskib og sætter kurs mod Tokyo for at udslette storbyen. Denne mareridtsscene indleder den seneste store biografsucces i Japan, en voldelig og handlingsmættet film, der foregår om bord på en destroyer, der er udrustet med et missilforsvarssystem. Voksende nationalisme Det er den seneste i en række af krigsfilm, som ifølge iagttagere afspejler den voksende nationalisme i landet. Filmen havde premiere 30. juli, mens japanerne gik og forberedte sig på at markere 60-års dagen for Japans kapitulation i Anden Verdenskrig 15. august. Samtidig er der diplomatiske kurrer på tråden til flere af de asiatiske nabolande, som ikke deler Japans fortolkning af dets historiske bedrifter i krigstid. Bekymring om Nordkorea Der er generel bekymring over Nordkoreas atomprogram, og kræfter i japansk politik forsøger for tiden at få revideret landets pacifistiske forfatning. Filmens budskab om, at Japan har ret til aktivt at forsvare sig mod sine fjender, er gået rent ind hos publikum, og 710.00 japanerne har set filmen siden premieren. »Det er afgørende, at vi har et afskrækkelsesmiddel, der kan forhindre en invasion«, siger den 30-årige forretningsmand Hiroto Imamura. »Der er lande i nærheden af Japan, som kunne angribe os i dette øjeblik. Filmens hovedbudskab er, at Japans militær ikke er i stand til at forsvare landet ordentligt uden de lovændringer, som man forsøger at få gennemført nu«, tilføjer han. »Det går jeg ind for«. Støtte til ændring af forfatning Japans forfatning, der blev skrevet efter Anden Verdenskrig, forbyder landet at have et militær, men den fortolkes således, at det er tilladt med en såkaldt selvforsvarsstyrke. Kravet om en forfatningsændring vinder stadig større opbakning. Romantisk skær Iagttagere siger, at erindringen om Japans militaristiske fortid og nederlag er ved at fortone sig, og at det kan betyde, at de unge er mindre skeptiske over for militær end de ældre generationer. »For de fleste af dem (de unge, red.) har det nærmest et romantisk skær over sig - det er så fjernt fra dem rent følelsesmæssigt«, siger John Clammer, der er professor i sammenlignende kulturstudier ved Sophia-universitetet i Tokyo. »Og selv deres forældre tilhører i mange tilfælde en generation, der ikke selv kan huske de trange tider efter krigen. De har ikke noget problem med (militær og nationalisme, red.), for det har slet ikke de samme associationer for dem«, tilføjer han.