Kold skulder til tyrkisk mægling i profetkrisen

Den tyrkiske udenrigsminister, Abdullah Gül, har forsøgt at hjælpe EU med at komme videre i Muhammedkrisen. På et udenrigsministermøde i Salzburg var han blevet bedt om at åbne debatten om, hvordan EU kan skabe bedre dialog med den muslimske verden. »Det er på tide, at Europa fokuserer på de store problemer i verden og ikke lader sig blive opslugt af problemer, der er mindre væsentlige i den store sammenhæng. Det er eksempelvis problemer som fattigdom, ekstremisme, antisemitisme og islamofobi«, lød opsangen fra Gül. »Europas største værdi« Han advarede om, at tegningsagen handler om Europas prestige, og at verdenssamfundet ikke må begynde at tro, at religion ikke er en del af de europæiske værdier, når det modsatte er tilfældet. »Det er Europas største værdi, og den bør ikke ødelægges«, sagde Gül. Hans talepapir cirkulerede blandt tyrkiske og danske journalister. Ifølge en tyrkisk journalist var der især en sætning i teksten, der henvendte sig til Danmark: »Når vi fejler i at stoppe åbenlyse fanatiske manifestationer, giver vi nok materiale til radikale grupper på den anden side af hegnet«, står der. Per Stig glad for afstandstagen Udenrigsminister Per Stig Møller (K) var glad for, at Abdullah Gül tog afstand fra radikalisme. Men ellers syntes han ikke, at der var meget nyt at hente i oplægget. Kun en appel til EU-landene om at overveje en stramning af lovene mod krænkelse af religiøse følelser, var ifølge Per Stig Møller nyt. »Jeg vil i dag bede jer begynde at undersøge jeres lovgivninger, så det sikres, at alle religioner bliver behandlet lige, inklusive islam«, sagde Gül. Intet behov Den hollandske og danske udenrigsminister afviste, at det skulle være nødvendigt. »Vi har ytringsfrihed. Det betyder, at mr. Gül kan sige, hvad han vil, og jeg kan sige, hvad jeg vil. Og jeg synes, at den (Güls ide, red.) er overflødig«, sagde Hollands udenrigsminister, Bernard Bot, til hollandske journalister. Per Stig Møller understregede ligeledes overflødigheden af forslaget: »Det har vi i forvejen. Alle EU-lande har den slags lovgivning«. Rigsadvokaten overvejer I Danmark hedder det, at »den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder«. Rigsadvokaten overvejer lige nu, om man vil rejse straffesag mod Jyllands-Posten efter paragraffen, der kun har været i brug to gange tidligere ved domstolene. I 2005 tegnede der sig et flertal i Folketinget for at afskaffe blasfemiparagraffen, men i sidste ende ville venstrefløjen ikke lægge stemmer til Dansk Folkepartis forslag, da teksten, der fulgte med lovforslaget, blev betragtet som 'antimuslimsk'.