Beskidt, farligt og krævende arbejde. Til gengæld for en lav løn og en usikker fremtid. Sådan er situationen for en lang række mennesker både her i landet og i udlandet. Udokumenteret arbejdskraft er blevet en integreret del af arbejdsmarkedet i brancher som landbrug, rengøring og restauration. Hvor mange migranter der lever under jorden, er dog svært at tælle. Men som Politiken kunne fortælle juleaftensdag, er tendensen stigende i Danmark, hvor antallet af sigtelser mod udlændinge for at arbejde uden den nødvendige arbejdstilladelse i 2010 udgjorde 287 mod 558 i år (årets første 11 måneder). Og kigger man ud over landets grænser, bor der ifølge EU-kommissionens seneste vurdering fra 2009 mellem 1,9 og 3,8 millioner udokumenterede migranter i EU, og den europæiske ngo (non-governmental organization) for papirløse migranter, Picum, regner med, at cirka 2 millioner af dem arbejder. En ny klasse er på denne måde ved at se dagens lys, mener Guy Standing, professor i økonomisk sikkerhed ved University of Bath. Arbejdsmigranter er lavest i hierakiet Lavest i hierarkiet er arbejdsmigranterne, der er den største og mest udsatte gruppe, fordi de ofte arbejder langt fra offentlighedens søgelys. Det gør dem lette at udnytte, når krisen presser sig på. »Problemet er i øjeblikket, at migranter bliver udnyttet og misbrugt. De dæmoniseres som problemets årsag. Men de er ikke årsagen. De er et symptom på det globale marked«, siger Guy Standing, der sidste år udgav bogen ’The Precariat – the New Dangerous Class’ (’De usikre – den nye farlige klasse’) og siden har holdt foredrag og forelæsninger 120 steder i 27 lande.
LÆS OGSÅ Udlændinge arbejder illegalt i Danmark
Den nye klasse består af et hastigt voksende antal mennesker, som arbejder uden jobsikkerhed og med begrænsede udsigter til forbedrede arbejdsvilkår.
Efterspørgslen på arbejdskraft, der ikke stiller spørgsmål til overenskomster og arbejdsmiljø, er blevet større, og det danner grobund for et marked med udokumenteret arbejdskraft, mener han.
»Vi må acceptere, at der i dag, på grund af vores fleksible og uformelle system, arbejder millioner af mennesker i Europas skyggeøkonomi«, siger Guy Standing, der har en fortid i Den Internationale Arbejderorganisation (ILO).
Tendens kendt fra USA
I løbet af de seneste ti år er der for alvor kommet offentligt og politisk fokus på de udokumenterede arbejderes forhold i Europa. EU er begyndt at udarbejde politik på området, og læge- og lærerorganisationer er i højere grad begyndt at blande sig i debatten om de papirløse migranter, mener Kadri Soova, rådgiver for den europæiske ngo for udokumenterede migranter, Picum.
Men især efter krisen i 2008 gik migranterne fra at være en vigtig arbejdskraft i opsvinget til at blive syndebukken for jobmanglen i lande som Grækenland og Italien.
»På trods af krisen har visse brancher stadig brug for denne form for lavtlønnet, fleksibel og let udnyttelig arbejdskraft, og på den anden side ser du en kæmpe politisk drivkraft for at kriminalisere samme gruppe«, siger Kadri Soova.
Brancher, der er afhængige af billig, udokumenteret arbejdskraft, har i mange år været en realitet i USA, fortæller hun og forklarer, at samme tendens nu er ved at brede sig i Europa.
»Forestil dig, hvis man i løbet af natten fjernede alle udokumenterede migranter i EU. Hvad ville der ske med landbruget? Hvad ville det betyde for håndværksfagene? Selv nogle af EU-bygningerne, der laver regler for at straffe arbejdsgivere af udokumenteret arbejdskraft, er blevet bygget af selvsamme«, siger Kadri Soova.
En svensk løsning
Skandinavien, der har en høj grad af faglig organisering på arbejdsmarkedet, har dog et godt udgangspunkt for at mindske efterspørgslen på underbetalt, udokumenteret arbejdskraft. Det fortæller Christiane Kuptsch, seniorspecialist i migrationspolitik ved ILO.
»Irregulære migranter tager derhen, hvor der er muligheder. Der vil være et meget lille incitament til at ansætte dem, hvis de skal ansættes på samme løn- og arbejdsvilkår som lokale arbejdere«, siger hun.
I Sverige er fagbevægelsen gået aktivt ind i kampen for den nye underklasse. De tre største faglige hovedorganisationer, LO, TCO og Saco, står bag et tilbud til papirløse migranter, hvor de kan få hjælp, hvis en arbejdsgiver for eksempel ikke betaler den løn, der er aftalt.
Eksempelvis har det Stockholmbaserede Fackligt Center för Papperslöse nu eksisteret i fire år.
»Vi ønsker at ramme de arbejdsgivere, der profiterer på de papirløses situation og handler med sorte penge. Men vi gør det også for branchernes skyld, så det bliver værdige brancher at arbejde i«, siger centerets leder, Steen-Erik Johansson.
LO har ingen central strategi
I stedet for at ringe til politiet, når en udokumenteret arbejder henvender sig med problemer, opfordrer han personen til at melde sig ind i det relevante fagforbund.
»Det er politiets og udlændingestyrelsens opgave at finde ud af, om personen skal være i Sverige eller ej. Ikke vores«, siger Steen-Erik Johansson.
Det står i modsætning til Danmark, hvor den faglige hovedorganisation LO ikke har nogen central strategi for papirløse arbejdere.
»Jeg kan ikke forestille mig, at nogen bliver afvist, hvis de henvender sig til den lokale fagforening. Men selv om LO har fokus på overenskomster og sager om illegal arbejdskraft, mener vi generelt, at det er en opgave for myndighederne«, skriver LO-sekretær Ejner K. Holst i en mail til Politiken.
