Angela Merkel. Den tyske kansler fortsætter som leder af Tyskland – og reelt også EU – efter parlamentsvalget i oktober (se D). Men hun får det svært: Tiltagende europæisk nationalisme får EU-samarbejdet til at slå nye revner (se B, L og W), og Donald Trumps blødere kurs over for Rusland (se P og T) tvinger hende til et europæisk skæbnevalg: Enten sætter hun sig i spidsen for en militær oprustning i EU imod Rusland, eller også bøjer hun nakken og accepterer en magtdeling med Rusland, der reelt gør Ukraine, Hviderusland og Moldova til præsident Putins indflydelsessfære. Med det britiske Brexit (se B) og udsigten til en yderligere svækkelse af EU i 2017 (se E) er det sidste mest sandsynligt, og dermed får vi i 2017 vor tids udgave af Jalta-konferencen i 1945: En uskøn, men realpolitisk, deling af Europa mellem EU, Rusland og – på sidelinjen – USA, der under Trump er mest optaget af sine egne affærer (se C, H og M).
Brexit. EU-tilhængerne vil hoppe og danse, håbe og råbe, advare og trygle, men i marts bliver det alvor: Den britiske premierminister Theresa May aktiverer EU-traktatens artikel 50 og melder Storbritannien ud af EU (se E). Derfra starter EU-historiens mest komplicerede forhandlingsforløb, fordi der formelt kun vil være to år til at afslutte den britiske udmeldelse. Valget i Frankrig afgør, om det er starten på enden for EU, som vi kender det, eller om unionen tværtimod får ny dynamik ved at være sluppet af med disse fodslæbende briter. Hvad ser vi i krystalkuglen? Gå til ’L’.
Calexit. Californien river sig måske ikke ligefrem løs af det øvrige USA, men Donald Trump udløser historisk store spændinger mellem USA's folkerigeste stat og det øvrige USA. Hvor Trump hurtigt efter sin tiltrædelse 20. januar vil trække USA ud af FN’s historiske klimaaftale, vil Californien ’gå grøn’ og forpligte sig på nye ambitiøse klimamål. Hvor Trump vil genoplive konservative, hvide, angelsaksiske og kristne kerneværdier, sætter Silicon Valley-ikoner som Facebooks Sheryl Sandberg og SolarCity-, SpaceX- og Teslakongen Elon Musk sig i spidsen for en både liberal, grøn og udadskuende modoffensiv. Hvor Trump vil smide mexicanske immigranter hjem, kræver californiske liberale og landbrugsinteresser fortsat åbenhed. Der er lagt i ovnen til en amerikansk kulturkamp, der vil splitte USA endnu mere (se T).
Demokrati. Er demokratiet hægtet af den teknologiske udvikling? Ifølge USA's efterretningstjeneste var det russiske hackere, der stod bag lækager, der belastede Hillary Clinton under den amerikanske valgkamp, og hackerne vil slå til igen i år. Kansler Merkel (se A) har allerede advaret om det op til efterårets tyske valg, men de kommende måneders valg i Holland (se W) og Frankrig (se L) er også mulige mål. Lækager og hackerangreb er blevet et vilkår for vor tids demokrati og rammer et paradoks: På den ene side baserer det oplyste demokrati sig på, at vælgerne netop er fuldt oplyste, og det bidrager lækagerne jo til. På den anden side vil politikerne også gerne selv bestemme, hvilke oplysninger vælgerne skal have – og hvornår. Men hånden på hjertet: Havde lækagerne omkring Hillary Clinton egentlig været så slemme, hvis hun selv havde spillet med åbne kort? Var lækagerne en trussel mod demokratiet eller mere en trussel mod politikere med skjulte dagsordener? Den diskussion kommer du til at høre meget mere om i et 2017, hvor russiske hackere får selskab af hackere med andre – og indimellem modsatrettede – dagsordener. Begreber som ’privat’ og ’fortrolig’ er under afvikling.
