Hvor klogt er det lige at måle en hvilken som helst alliance eller forening på, hvor mange penge medlemmerne betaler i årligt kontingent - uden samtidig at have et stenhårdt fokus på, hvordan de mange penge bliver brugt? Om de enkelte medlemmer af foreningen kan arbejde sammen på tværs? Og om medlemmerne reelt er parate til i yderste konsekvens at lade deres soldater dø for en fælles sag?
Ret uklogt vil 99 ud af 100 ansvarlige politikere typisk svare på de spørgsmål. Men ser man på det aktuelle forsvarsministermøde i Nato er det som om, alt drejer sig om kroner og øre. Om hvornår, hvordan og især hvilke medlemslande, der kan nå op på ønskemålet om, at bruger 2 procent af deres bruttonationalprodukt (BNP) på militærudgifter i 2024.




























