Ikke en sjæl er at se i skæret fra den trekvart fulde måne. Kun en enkelt kat smutter forbi i den smalle, støvede gade.
Klokken er halv tre om natten, og i et lille lyserødt hus oppe ad en skråning med 29 trin hugget råt ind i det røde ler er Vera da Silva ved at gøre sit barn klar til turen fra den lille by Escada til provinshovedstaden Recife. Med Sophia Valentina i sin favn går hun gennem byen, der ligger indhyllet i tåge, og stiger op i den kommunale bus, der efter to en halv times bumlen er fremme lige efter daggry. De tager den besværlige tur flere gange om ugen, for det er den eneste måde, Sophia kan få sine behandlinger på – behandlinger, hun har brug for på grund sine mange alvorlige lidelser, der skyldes zikavirus.

























