Da Jacob Hasle Nielsen i april ankom til Arbil, var han overrasket over, hvor fredeligt der var.
På hospitalet i den kurdiske hovedstad i det nordlige Irak, som han skulle administrere for Røde Kors, var der ikke meget at lave.
»Jeg kan huske, at jeg havde nogle dage, hvor jeg tænkte, når de talte om patienter: ’Gud, har vi også patienter?’ For jeg så dem jo ikke«, siger han.
Den 46-årige intensivsygeplejerske, der få dage forinden havde forladt sit trygge job på Herlev Hospital, blev indkvarteret i et hus, der nærmest var pænere end hans lejlighed hjemme i Sydhavnen. Han og det internationale team af læger og sygeplejersker på seks mand, som han blev en del af, kunne løbe på løbebanen i parken og gå ud og spise om aftenen uden at føle sig det mindste utrygge.
