0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Rajanish Kakade/AP
Foto: Rajanish Kakade/AP

Massive regnmængder er i flere uger væltet ned over Indien, Bangladesh og Nepal. Her er det fra den indiske millionby Mumbai, hvor regnen lammede byen og kostede menneskeliv.

Naturkatastrofer: Er de massive regnskyl over Afrika, Asien og USA bare en tilfældighed – eller har vi alle sammen en del af ansvaret for det?

Historier om oversvømmelserne i Houston er gået verden rundt. Også i Sydøstasien og Sierra Leone har enorme vandmasser skabt ødelæggelse og død. Skyldes naturkatastroferne menneskeskabte klimaforandringer?

FOR ABONNENTER

Regnen, der aldrig stopper. Himlens floder, der åbner sig. Oversvømmelser, der begraver byer i uendelige vandmasser. Frygten for syndfloder er så gammel som menneskeheden selv, en katastrofefortælling, der går på tværs af civilisationer og trosretninger. Fra den velkendte fortælling om Noa og Arken i Bibelen til den mesopotamiske Gilgamesh-beretning og videre til aztekernes historie om, hvordan et rettroende par gemte sig i et hult træ, mens alle andre druknede i en oversvømmelse sendt som straf af guderne. Også i den nordiske mytologi fortæller Eddaen om både en massiv oversvømmelse, før Jorden blev dannet, og hvordan Ragnarok, den endelige kamp mellem guder og jætter, vil ende med en verdensomspændende, altødelæggende oversvømmelse.

Måske derfor rammer billederne af oversvømmelserne i Houston og andre byer i Texas og Louisiana efter orkanen Harvey så hårdt. Det kunne være os, det kunne være min bedstemor, der sidder hjælpeløst i en lænestol og strikker, mens vandmasserne når hende til livet. Sådan tænker man uvilkårligt, når man ser Trudy Lampsons billede fra Houston. Det er frygten for de utæmmelige naturkræfter, der med et afgørende ryk fjerner civilisationens fernis og udstiller den menneskelige skrøbelighed. Det er bevægende at se, hvordan folk hjælper hinanden, og civile i gummibåde sejler rundt og indsamler de stakler, der er strandet på hustage. Men det er samtidig også et billede på, hvor skrøbeligt det hele er. USA er verdens mægtigste land, klodens eneste reelle supermagt, og Houston er landets fjerdestørste by. Når regnmasser kan tvinge den i knæ på få dage, hvem kan så vide sig sikker?

Og selv om de vestlige medier vanen tro har brugt langt mere tid, plads og energi på oversvømmelserne i USA, går det da også endnu værre, når regnmasserne vælter ned over fattigere lande, sådan som det også er sket rundt om i verden i august. I Indien, Bangladesh og Nepal er mindst 1.200 mennesker døde efter en historisk massiv monsunregn. Omfanget er næsten ubegribeligt: I den indiske Uttar Pradesh-provins – hvor der bor over 200 millioner mennesker – er næsten halvdelen af landområderne oversvømmet.

Imens har en giftig kombination af regn og dårligt byggeri kostet mere end 1.000 mennesker livet i Sierra Leones hovedstad, Freetown. Billeder af redningsfolk i plastikdragter giver gysende minder om ebola-epidemien, der hærgede landet for få år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce