På den tyndslidte, beskidte madras i værelset uden vinduer i Raqqa flød dage og nætter sammen i en tæt tåge. Vækning tidligt om morgenen, rengøring, madlavning, tvangssex med flere mænd, ’ejerne’ og deres vagter fra Islamisk Stat. Hver dag. Trusler og tæsk – med næverne eller med kæppe – uden nåde, indtil de endelig blev smidt tilbage på rummet langt ud på natten. Dér krøb søstrene tæt sammen under et tæppe på madrassen og holdt hinanden i hånden. Men selv om de var sammen, svandt håbet.
Ghaliya kunne mærke, at hendes et år yngre søster, Markaz, var ved at knække for det, manden, der ejede dem, kaldte ’pligter’. Hver gang IS-terroristerne slog søsteren eller gjorde sig klar til at voldtage hende, tilbød hun at træde til i stedet for.
