Verden står foran en ny stormagts-rivalisering. Det lægger Donald Trumps til grund for sin og USA's nye nationale sikkerhedsstrategi.
Trump mener, at USA er udfordret af Rusland og Kina, der ifølge præsidenten forsøger at ændre den globale magtbalance.
Det er især Trumps hensigt at imødegå Kinas økonomiske ambitioner, fremgår det af strategien, som han har fremlagt i Washington.
Trump ser Kina og Rusland som to »revisionistiske magter«, der »bruger teknologi, propaganda og pres til at skabe en verden i modstrid med vores interesser og værdier«.
Blandt andre trusler mod USA og amerikanske værdier ser han »regionale diktatorer som spreder terror, truer naboer og stræber efter masseødelæggelsesvåben«, »jihadistiske terrorister, som spreder had og vold mod uskyldige i en forrykt ideologis navn« og »transnationale organisationer, som bringer narkotika og vold ind i vores samfund«.
Opgør med årtiers politik
Kina og Rusland »har besluttet at gøre økonomien mindre fri og mindre fair, at øge deres militær, at kontrollere information og data for at undertrykke deres samfund og øge deres indflydelse«, mener Trump.
»Deres konkurrence kræver af USA, at det revurderer de seneste årtiers politik, som har været baseret på opfattelsen af, at samarbejde med rivalerne og på inkludering af dem i internationale institutioner og global handel vil gøre dem til godartede spillere og troværdige partnere«, fortsætter strategien.
»Dette løfte viser sig stort set at være forkert«.
Præsidenten vil prioritere USA's nære interesser over hensynet til internationale alliancer.
Det er Trumps opfattelse, at »stærke og suveræne stater er det bedste håb for en fredelig verden og klart definerer vores nationale interesser«.
Retfærdighed og gensidighed
Trump vil lægge vægt på, at USA må handle ud fra egne interesser – ikke på hensynet til internationale alliancer.
USA vil ifølge præsidenten handle, selv om det må ske alene, og selv om det strider imod andres ønske i spørgsmål om handel, klimaforandring og indvandring.
Trump skriver samtidig klimaforandring ud af USA's nationale strategi.
Obama beskrev klimaforandring som en »presserende og voksende trussel mod vores nationale sikkerhed«. Trump nøjes med at tale om vigtigheden af »miljøforvaltning«.
Trumps USA vil ifølge Fox fortsat »være åbent« for samarbejde med andre lande, inklusive alliancer som Nato, men det skal angiveligt ske på grundlag af »retfærdighed og gensidighed«. Allerede under valgkampagnen kritiserede Trump andre Nato-medlemmer for ikke at yde deres aftale bidrag til forsvarsalliancen.
Ifølge New York Times har tidligere præsidenters nationale sikkerhedsstrategi varslet om fremtidige handlinger. Det var således Mr. Bush’ strategi i 2002, der genoplivede den nationale debat i USA om forebyggende militære aktioner.
Sikkerhedsstrategien formulerede rationalet for at invadere Irak seks måneder senere med argumentet, at det ville være mere forsvarligt at handle militært frem for at risikere konsekvensen af ikke at handle. Bush-regeringen mente, at den irakiske diktator var i besiddelse af maseødelæggelsesvåben.
Trumps strategi rummer ikke ordet »forebyggende« handling, når det gælder Nordkorea, uanset at det nordkoreanske atomprojekt er en kilde til amerikansk og østasiatisk bekymring – og uanset, at han definerer Nordkorea som en »slyngelstat«.
Men Trump vil sikre en magtbalance i USA's favør i verdens nøgleregioner: Fjernøsten, Europa og Mellemøsten – i nævnte rækkefølge.
Advarsel til Kina
Trump kalder i sit strategi-papir Kina for en konkurrent«, der vil forandre de globale magtforhold i egen interesse og til ulempe for USA. Hans forgænger, Barack Obama, talte snarere om Kina som en partner i kampen mod globale ricisi, som Washington Post noterer.
Trumps strategi over for den kinesiske konkurrence er, at USA »ikke længere vil vende det blinde øje til krænkelser, snyd eller økonomisk aggression«.
Trump-strategien taler om kinesiske cybertyveriers økonomiske konsekvenser for USA.
Men strategien har en ganske anden tone, end Trump anvendte under sin valgkamp, skriver Washington Post. Dengang beskyldte Trump Kina for at »voldtage« USA økonomisk. Siden han rykkede ind i Det Hvide Hus har han udviklet et tæt samarbejdsforhold til den kinesiske præsident, Xi Jinping.
'Principstyret realisme'
Præsidentens strategi bygger angiveligt på en »principstyret realisme«. Trump vil beskytte det amerikanske hjemland og den amerikanske livsstil, fremme amerikansk velfærd, sikre fred gennem styrke og fremme USA's indflydelse i – præsidentens opfattelse af – en stadig mere konkurrerende verden.
»På nogle måneder er den globale magtbalance ændret i strid med amerikanske interesser. Den nye strategi præsenterer en plan for, hvordan USA kan genvinde momentum til at ændre mange af disse tendenser«, siger en embedsmand til Washington Post.
Både Kina og Rusland har forsøgt at »ændre status quo« i strid med amerikanske interesser, siger en anden embedsmand til avisen. Hun refererer til Kinas militære ekspansion i det Sydkinesiske Hav og Rusland annektering af Kim-halvøen i 2014.
Trumps gør ifølge en tredje embedsmand ikke direkte op med sin forgænger, Barack Obamas strategi, men beskriver hans politik over for Iran, Nordkorea og i forhold til klimaspørgsmålet som fejlslagne.
Præsidenten slår til lyd for, at USA's økonomiske sikkerhed er national sikkerhed, og at den økonomiske sikkerhed også må sikres med militær magt.
Nyt syn på Mellemøsten
I sit syn på Mellemøsten forsøger Trump at skære igennem årtiers opfattelse af den israelsk-palæstinensiske konflikt som omdrejningspunkt for regionens ustabilitet.
Putin står stærkt i mellemøsten»I generationer er konflikten mellem Israel og palæstinenserne blevet set som den primære forhindring for fred og velfærd i regionen. I dag skaber truslen fra jihadistiske terrororganisationen og fra Iran den erkendelse, at Israel ikke er roden til regionens problemer«, hedder det i strategien. »Stater har i stigende grad fundet en fælles interesse med Israel i at bekæmpe fælles trusler…«
Mere kritik af Rusland
Trumps strategipapir beskriver ifølge New York Times Rusland langt mere kritisk på grund af dets militære overtagelse og annektering af Krim-halvøen og dets destabilisering af det østlige Ukraine, end præsidenten ellers har udtrykt sig.
Cyberkrigen er ifølge Trump en af de nye trusler, USA er nødt til at forholde sig til.
Brugen af cyberteknologi har tilladt stater og ikke-statslige konkurrenter at skade USA på flere områder, fremføres det. Men USA's modstandere har lært at »operere under tærsklen af militær konflikt og på randen af international lov«.
Men strategien fortæller ikke, hvordan USA under Trump vil imødegå cyberangreb fra russisk eller anden side.
