0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Emilie Thejll Madsen
Foto: Emilie Thejll Madsen

»Jeg har det som én, der er faret vild«

Ligesom tusinder af andre migranter har 30-årige Abdoulie Manneh opgivet drømmen om Europa. Han forsøgte at krydse Middelhavet tre gange, men blev fanget og sendt hjem til Gambia. De næste måneder vil han fortælle om livet som hjemvendt. Dette er hans første brev.

FOR ABONNENTER

Sikke en verden! Sikke et liv! Dette elendige liv drejer sig om, at de stærkeste overlever. Gad vide om verden hører råbene fra de uskyldige, de fattige og de nødlidende. Efter jeg havde brugt alt, hvad jeg ejede for at nå til Italien, blev jeg sat i fængsel i Libyen med dårlig mad og dårlige forhold i det hele taget. Nu takker jeg Gud en million gange for at have taget mig ud af det helvede i fængslet.

Det kan godt være, jeg har mistet alt og alle mine penge, men at leve som fattig og ved godt helbred er, uanset omstændighederne, meget bedre end at leve i det fængsel i Libyen. Må Gud hjælpe mine brødre, der stadig er der, til at blive fri for lidelserne i fængslet sådan som mig.

At være sammen med sin familie og være værdsat, uanset hvilke vilkår Gud byder én, er langt bedre end at være langt væk fra dem og leve med al den usikkerhed.

Opkaldet til Bangladesh
Jeg kom hertil med telefonnumre fra et par af de venner, jeg fik i fængslet. De gav mig numrene til deres familier, så jeg kunne kontakte dem. En fra Elfenbenskysten, en fra Mali og en fra Bangladesh, der var så bekymret for sin syge mor og sin kone, som han havde efterladt med to børn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce