Han kan dem på fingrene, argumenterne for, hvorfor EU skal have en fælles asylpolitik, selvom flere medlemslande slår mere end bare korset for sig ved tanken om kvoter. Og han er stadig overbevist om, at man når til enighed om et asylsystem, om ikke på topmødet i juni, så senere, selvom der er meget langt til land ude fra det dødvande, forhandlingerne har befundet sig i i snart to år.
Men han betegner også sig selv som optimist, i denne sammenhæng »professionel optimist«, som han siger med et smil, EU-Kommissionens næstkommanderende, hollandske Frans Timmermans. Han er manden bag flygtningeaftalen med Tyrkiet fra 2016, og han er mange højrepopulistpartiers helt særlige hadeobjekt, selvom han intellektuelt fuldt ud forstår, hvorfor de er der. Han er bare, som hollandsk socialdemokrat, lodret uenig med dem.
