Friheden er tomater på glas

De arbejder 12 timer om dagen i solen, sommetider til de dør af overanstrengelse. Tusinder af dem lever i interimistiske lejre eller i overfyldte, forfaldne ghettoer lige ved siden af de marker, hvor der dyrkes frugt og grønt med kvalitetsstemplet ’Made in Italy’. De fleste er udenlandske daglejere, for udnyttelsen går hånd i hånd med illegal migration. Men der er også italienske daglejere som Paola Clemente, en 49-årig kvindelig daglejer fra San Giorgio Jonico, der døde af hedeslag, mens hun arbejdede i markerne for 2 euro, 15 kroner, i timen.

De uskrevne regler er nogenlunde ens for alle mennesker, der bliver hvervet af agromafiaen, mafiaen i landbrugssektoren: ingen kontrakt, en dagløn på mellem 165 og 225 kroner – mindre end halvt så meget som mindstelønnen – for hårdt akkordarbejde, og dertil vold, trusler og overgreb som konfiskering af papirer, arbejdshandsker, der sælges til skyhøje priser, og mad og transport, som arbejderne tvinges til at købe af deres slavepiskere under trusler om fyring.

Det er dette helvede, de unge mennesker bag mærket SfruttaZero (Nul udbytning) vil væk fra. SfruttaZero betyder tomater, der er dyrket uden trusler om overgreb af aktivister fra organisationer som Diritti al Sud (Rettigheder i Syden) og Solidaria sammen med en gruppe migranter, der har papirerne i orden og får løn efter reglerne. Det foregår på landet i Puglia, den italienske region, der er værst plaget af illegal arbejdskraft.

»Det er muligt at drive landbrug uden at udnytte folk, og det er det, vi gør«, forklarer Rosa Vaglio, talsmand for Diritti a Sud, som nu på tredje år med stor succes er med til at drive SfruttaZero. »Vi begyndte i sommeren 2016, hvor vi fremstillede 2.500 glas tomatpuré«, siger hun. »Sidste år lavede vi cirka 20.000 glas fra marker omkring Nardò og Bari, og i år bliver det endnu flere«.

Det røde guld bliver solgt til indkøbsforeninger med etiske retningslinjer, på markeder og til FuoriMercato, et landsdækkende netværk, som opererer uden om de traditionelle markeder. Varemærket SfruttaZero er efterhånden ret kendt, og det skyldes blandt andet, at det vandt Livatino-prisen i 2016 som anerkendelse for sit standpunkt mod mafiaen (prisen er opkaldt efter den sicilianske dommer Rosario Livatino, som blev myrdet af mafiaen i 1990. red.). »Nu får vi ordrer fra både Tyskland, Frankrig, Østrig og Italien«, siger Vaglio.

Projektet startede nærmest som en udfordring i skolegården til en besat skole. Det spredte sig til lovligt forpagtede jorder omkring byen Nardò og kvarteret Japigia i Bari. Med økonomisk støtte fra det valdensiske kirkesamfund og Banca Etica (Etisk Bank) etablerede initiativtagerne et rigtigt firma. »Ideen opstod i Nardòs ghetto, hvor der boede flere hundrede migranter i en nedslidt skurby. Men formålet med projektet var ikke udelukkende at bekæmpe udbytningen af udlændinge.

Ønsker anstændige forhold til alle

Vi ønsker anstændige forhold for alle, også for os unge, som lider under den arbejdsløshed, der lammer hele det sydlige Italien. Der er ikke meget arbejde at få her i Syditalien, ikke engang for folk, der har en uddannelse. Der er folk her, som har en universitetsuddannelse, folk med en master eller en ph.d., som ikke kan finde arbejde. Og vi står over for nogle mennesker, som gør arbejdet i landbruget til et sandt helvede af lidelser«, forklarer Vaglio.

Aktivisterne fra Diritti a Sud og Solidaria besluttede sig for at smøge ærmerne op skabe en anden virkelighed, hvor det er muligt at arbejde under anstændige forhold side om side med daglejere fra den anden side af Middelhavet. Diritti a Suds talsmand tilføjer: »For os har den her tomatpuré en stærk symbolværdi. Den repræsenterer et møde mellem forskellige folkeslag, og vi forsøger at fremstille den på en naturlig måde. Vi har taget kurser i økologisk landbrug, og vi bruger ingen kemiske stoffer på vores marker«. De unge bag SfruttaZero vil udbrede kendskabet til deres sag, så de har illustreret etiketterne på deres tomatglas med billeder af de arbejdere, som var været med til at fremstille pureen.

Produktionsomkostningerne er naturligvis større, end de er for traditionelle tomatpureers vedkommende. Når de ansatte bliver registreret og betaler skat, reduceres profitmarginen, og priserne stiger i forhold til firmaer, der benytter sig af illegal arbejdskraft for at holde udgifterne nede. I sin seneste rapport om agromafiaen og illegal arbejdskraft lavede den italienske fagforening Flai Cgil en registrering af 80 landbrugsområder med varierende grader af mafiainfiltration, hvor illegale metoder i alle led af produktionskæden skaber en undergrundsøkonomi med en indtjening på 104-127 milliarder kroner om året.

Dråbe i havet men lille skridt fremad

SfruttaZero er med andre ord David mod Goliat. Det er klart, at et lille firma, der står over for dette vældige uhyre, har meget store udfordringer.

»Det er ikke let at finde noget jord, vi kan forpagte. Det meste af jorden er på nogle få store jordbesidderes hænder, mens de mindre lodder i mange tilfælde er forladt, fordi de tilhører familier med arvinger, der bor mange forskellige steder i verden. Men i år lykkedes det os at finde to hektar her i Nardò, som vi kan dyrke. Vi har allerede plantet 20.000 planter«, forklarer Vaglio.

Foreløbig har organisationen kun fem kontraktansatte arbejdere – tre italienere, en tuneser og en sudaner. Men når høsten begynder omkring 10. juli, får de brug for mange flere ansatte. »Sidste år tegnede vi 21 kontrakter«, siger Vaglio, der har planer om endnu flere i år. Det er en dråbe i havet i lyset af, at der ifølge Flai Cgil’s beregninger arbejder en halv million mennesker under slavelignende forhold i italiensk landbrug. Men det er et skridt i den rigtige retning.

Oversættelse: Lorens Juul Madsen

fortsæt med at læse

Polen har oprettet ældrevenlig by