Braget foran restaurant Kusr al-Umra på den travle markedsgade i byen Manbij må have været enormt onsdag omkring klokken 13 lokal tid. En selvmordsbomber fra IS udløste sin sprængladning midt i den hektiske frokosttid.
Billederne fra gerningsstedet af de sædvanlige forvredne bilvrag, nervøse soldater og blodbestænkede betonbrokker i det ellers relativt fredlige Manbij var i sig selv ildevarslende. Men det var ikke blot et - sjældent - IS angreb inde på fjendes territorium. Det var værre.
Tredobling af USA’s tab i Syrien
Da støvet havde lagt sig, de døde og de sårede var transporteret væk, og overblikket blev bedre viste det sig, at fire amerikanere var blandt de dræbte. Dermed blev USA’s tabstal i Syrien siden 2014 på få sekunder tredoblet fra to til seks. Ifølge de amerikanske medier var to af de dræbte regulære soldater, en var såkaldt contractor - et begreb, der i de krigshærgede områder ofte dækker over privatansatte sikkerhedsfolk og agenter - mens den sidste var en civil ansat i det amerikanske forsvarsministerium.
I sig selv er tabene ved angrebet foran restauranten, der var et af de amerikanske favoritspisesteder i byen, så omfattende, at det har skabt rystelser ind i Pentagon og Det Hvide Hus.
Men de politiske rystelser efter angrebet, der menes at have kostet mindst 16 mennesker livet i alt, vil være endnu større. Kort før jul erklærede præsident Trump til stor overraskelse for det amerikanske militær og størstedelen af det politisk liv i Washington sejr i den amerikanskeledede internationale koalitions kamp mod IS i Syrien.
»Vi har besejret ISIS (den officielle amerikanske betegnelse for Islamisk Stat, red.) i Syrien. Vi har sejret, og vi har sejret stort. Vi har generobret deres landområder, og nu er det tid til få vores soldater hjem«, tweetede Donald Trump, 19. december.
Forsvarsminister Mattis fik nok
Præsidenten havde ikke bekymret sig om at orientere sine partnere i den internationale koalition om tilbagetrækningen af de 2.000 amerikanske soldater fra specialstyrkerne. Og forsvarsminister James Mattis forsøg i dagene før tweetet på endnu engang at berolige den impulsive præsident havde vist sig frugtesløse.
Analyse: Trump truer med at »ødelægge« TyrkietMattis tog sin generaluniform og smækkede højlydt med døren til det amerikanske forsvarsministerium, og overalt spredte utrygheden og usikkerheden om den amerikanske sikkerhedspolitik sig. Fra Jerusalem til København luftede ministre og generaler deres bekymringer.
Siden har især den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo, administrationen i Washington og de tungeste dele af det amerikanske forsvar forsøgt at trække Trumps hurtige tilbagetrækning i langdrag. Frygten for, at det vil bane vejen for en tyrkisk krig mod Vestens kurdiske allierede og senere fri bane for en direkte forbindelse mellem Iran og Israels ærkefjender, Hizbollah i det sydlige Libanon, fik alle alarmklokker til at ringe.
Trump vil ud
Alligevel står både Trump og vicepræsident Mike Pence fast på, at det kun er et spørgsmål om kort tid, så er USA ude af Syrien. Samtidig med angrebet holdt Mike Pence tale for de øverste amerikanske generaler, »Kalifatet (IS drøm om at etablere sin egen stat, red.) er gået i opløsning og IS er besejret«, sagde Pence Ifølge CNN.
Kort efter talen, da de omfattende tab stod klart for amerikanerne, udsendte Pence en erklæring:»Præsident Trump og jeg fordømmer terrorangrebet i Syrien, som kostede amerikanske liv. Vi ærer de faldnes minde og vil aldrig glemme deres indsats og ofre«
I de næste linjer fastholdt Pence imidlertid, at IS er slået i Syrien, og at de amerikanske soldater gradvist skal trækkes ud af området.
Den svære modtagelse
Men diskussionerne om visdommen i tilbagetrækningen har fået nyt liv med eksplosionen i Manbij. Den fremtrædende republikanske senator Lindsey Graham, der hele tiden har kritiseret beslutningen, reagerede hurtigt. »Jeg frygter, at præsident Trumps erkæringer har opmuntert vore fjender, og skabt forundring hos vore venner. Jeg så det i Irak. Nu ser jeg det i Syrien«, sagde Lindsey Graham.
Om få dage vil de flagsmykkede kister med de dræbte amerikanske soldater ankommer til en US Air Force-base i USA. Traditionen byder, at kisterne modtages og æres på højeste politiske niveau. Ofte er det præsidenten selv eller vicepræsidenten, der viser de dræbte den sidste ære. Den ceremoni er altid vanskelig, men når ligene fra Manbij når amerikansk jord, bliver det en særlig vanskelig øvelse.
fortsæt med at læse
