Der er opstået dialog bag kulisserne i Venezuela

Selv om de to mænd, der begge hævder at være Venezuelas præsident, står stejlt over for hinanden i offentligheden, er der tegn på, at en eller anden form for dialog er gået i gang bag kulisserne. Både den hidtidige præsident, Nicolas Maduro, og parlamentets formand, Juan Guaidó, der i onsdags udfordrede Maduro ved at udråbe sig selv til landets leder, har bekræftet, at parterne taler sammen.

Ifølge flere medier mødtes Juan Guaidó lørdag med vicepræsident Diosdado Cabello på et hotel i Caracas, hvor kun få andre var til stede. Der er ikke kommet noget ud om mødets karakter, men det formodes, at Guaidó forsøgte at overtale Cabello til at udskrive valg i det kriseramte land.

Guaidó opnåede omgående anerkendelse fra blandt andre USA, Canada og Latinamerikas førende lande, da han i onsdags udråbte sig selv til præsident i Venezuela under henvisning til, at landet ikke har en legitim regering. Det skete kort efter, at Maduro blev taget i ed til sin anden præsidentperiode efter et valg, som både opposition og mange nabolande anså for at være en udemokratisk farce.

Blandt andre EU har som blok været mere tøvende med at anerkende Guaidó, selv om flere lande, herunder Danmark, hurtigt var ude med støtte til den selvudråbte præsident. Men medlemslandene blev lørdag enige om at give Venezuela et ultimatum. Såfremt Maduro ikke udskriver nyvalg inden »få dage«, vil EU også anerkende Guaidó. Det skridt fik Maduro til at tweete: »Der er ingen, der skal bestemme over os. Tiderne med invasioner og kup er forbi. Vi overgiver os aldrig«.

I Latinamerika har blandt andre Cuba, Nicaragua og Bolivia blankt afvist at anerkende Guaidó, mens Mexico og Uruguay har gjort sig til talsmænd for en dialog mellem parterne, før de beslutter sig. Kina, Rusland, Iran og Tyrkiet står også bag Maduro.

Sprækker i militærets opbakning til Maduro

Venezuelas væbnede styrker erklærede hurtigt, at de ikke vil svigte Maduro, hvad der komplicerer situationen for Guaidó. Men måske er der sprækker i militæret, for lørdag hoppede militærattacheen på Venezuelas ambassade i Washington af og bedyrede sin støtte til Guaidó. Han opfordrede samtidig sit lands soldater til at gøre det samme.

»I dag taler jeg til Venezuelas folk og især til nationens væbnede styrker og beder dem om at anerkende Juan Guaidó som landets eneste legitime præsident«, sagde oberst José Luis Silva i en video optaget på ambassaden i Washington, hvor også landets flag kan ses. Silva sagde til nyhedsbureauet Reuters, at han kender til flere diplomater, der har den samme holdning som han selv.

Lørdag kom krisen i Venezuela for første gang formelt op i FN’s Sikkerhedsråd, hvor Venezuelas udenrigsminister Jorge Arreaza kategorisk afviste det europæiske ultimatum. »Hvem er I, der tillader jer at udstede et ultimatum til en suveræn regering? Det er utidig indblanding. Det er barnligt«, rasede han.

I hvad der lød som ekko fra den kolde krig, tørnede USA og Rusland frontalt sammen over temaet, da den russiske FN-ambassadør Vasilij Nebensja beskyldte USA og dets allierede for at ville smide en legitim præsident på porten, selv om Venezuela ikke udgør nogen trussel for verdens fred eller sikkerhed.

»Dette er et brud på folkeretten og blot et forsøg fra Washingtons side på at begå et statskup i Venezuela«, sagde han, hvortil USA’s udenrigsminister svarede, at Maduro har været den illegitime leder af en mafiastat, og at Guaidó nu er præsident i Venezuela.

Ifølge den ikke-statslige organisation Observatoriet for Sociale Konflikter mistede 29 personer i sidste uge livet under de største demonstrationer mod regeringen, der er set i årevis. Hundredtusindvis af venezuelanere gik på gaden i protest mod den dybe økonomiske krise, der hersker i landet. Mest voldsomt gik det for sig i de ydmyge Caracas-bydele Petare og 23. januar, der ellers traditionelt har været højborge for afdøde præsident Hugo Chávez og derfor også for hans arvtager Nicolas Maduro.