Det kom ikke som en overraskelse, da den canadiske ambassadør i Kina, John McCallum, blev fyret. Det mener lektor og leder af Aarhus Universitets Center for Canadiske Studier, Michael Böss:
»Det er en helt almindelig konvention inden for diplomatiet, at ambassadører repræsenterer regeringen og derfor ikke må udtale sig på tværs af regeringens officielle politik, som John McCallum har gjort. Det må man simpelthen ikke«, siger Michael Böss, lektor og leder af Aarhus Universitets Center for Canadiske Studier.
Fyringen sker efter, at han tidligere på ugen til et kinesisk medie fik sagt, at det ville være »godt«, hvis USA droppede anmodningen om at få den kinesiske finansdirektør for Huawei, Meng Wanzhou, udleveret til retsforfølgelse. Hans argumentation lød, at en eventuel udlevering ville være for det meste politisk motiveret.
Men faktisk gik der et par dage, før den canadiske premierminister, Justin Trudeau, anmodede om John McCallums opsigelse. For som Michael Böss siger, skyldes det, at John McCullum og Justin Trudeau begge er fra samme parti, det Liberale Parti, og venner.
Men presset fra Justin Trudeaus egen regering og fra den konservative opposition blev for stort, fortæller Michael Böss.
Ambassadøren skulle fyres.
Samtidig er der parlamentsvalg i Canada til efteråret, og Justin Trudeau står ikke for godt i meningsmålingerne:
»Ikke så godt som han gjorde tidligere, i hvert fald, så han har ikke brug for nogen sager, som gør hans chancer dårligere i Canada. Derfor blev han nødt til at reagere og fyre John McCullum«, siger Michael Böss.
Svær balance
Fyringen kommer efter, at Canada og Kina har ligget i strid med hinanden i snart to måneder. Det hele startede, da Meng Wanzhou blev anholdt i Canada, hvorefter Kina krævede hende frigivet. Men det har Canada indtil videre afvist.
Siden da er tre canadiere blevet anholdt i Kina, mens en fjerde canadisk statsborger er blevet idømt dødstraf i landet:
»Canada har tilbageholdt Meng Wanzhou, fordi USA gerne vil have hende udleveret, og det har så ført til den her konflikt mellem Canada og Kina. Som er eskaleret, fordi nogle canadiere er blevet arresteret i Kina. Det er en alvorlig konflikt. Det er mere end bare fnidder, det er en diplomatisk konflikt mellem to store stater«, siger Michael Böss.
Michael Böss fortæller også, at Canadas tøven for at sende hende hjem til Kina er et udtryk for, at den canadiske regering deler den også amerikanske skepsis overfor Huaweis voksende indflydelse. Frygten for, at Huaweis systemer spionerer for den kinesiske regering.
På spørgsmålet hvorfor Canada så ikke bare udleverer Meng Wanzhou til USA, fortæller Michael Böss, at der først skal foretages en række juridiske undersøgelse. Dernæst skal det så undersøges, om der overhovedet er tale om et rimeligt udleveringskrav fra USA:
»Sådanne sager kan godt trække ud...«, siger han og forklarer, at Canada samtidig heller ikke vil virke for følgagtige eller ukritiske. »Det vil nemlig ikke se så godt ud, hvis Canada bare, så straks USA bad om noget, gav dem det«, hvorfor Canada er under et massiv pres for tiden:
»Det er klart, at det her ikke er nemt for canadierne. Det er en meget ubehagelig situation, de befinder sig i. Det er helt givet. Som en lus mellem to negle. For Canada har på den ene side ingen interesse i at modsætte sig USA, og på den anden side er Canada meget afhængig af at have et godt forhold til Kina. Så det er en svær balancering mellem to stormagter«, siger Michael Böss.
fortsæt med at læse
