Mens præsident Emmanuel Macron lørdag fremlagde sine storstilede planer om et europæisk sikkerhedssamarbejde på den årlige sikkerhedskonference i München, kastede en trio bestående af en russisk kunstner og performer, russerens elskerinde og en kendt advokat med sympati for De Gule Veste den i forvejen hårdt plagede præsident ud i en ny krise.
Dagen før havde en af præsidentens personlige venner, Benjamin Griveaux, der var med til at stifte præsidentens parti, opgivet at være partiet, La République en Marches, kandidat til borgmestervalget i Paris i næste måned.


























